23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Den smarte basismodel til laserskæring

Med den nye BySmart Fiber leverer Bystronic en fiberlaser der dækker dine grundlæggende behov. Op til 6 kilowatt lasereffekt og passende automatiseringsløsninger åbner det fulde potentiale i fiberlaserteknologien.

Forspring i konkurrencen takket være koncentreret skæreteknologi på attraktive vilkår. Det er idéen bag den nye generation af BySmart Fiber. Den nyudviklede fiberlaser fra Bystronic er beregnet til pladebearbejdende virksomheder, som vil etablere sig på markedet med et skæresystem, der giver dem adgang til det fulde potentiale i fiberlaserteknologien: hurtig emneproduktion, bredt anvendelsesspektrum og passende løsninger til automatisering, alt sammen til en fornuftig startpris.

 Med BySmart Fiber får brugerne direkte adgang til fiberlaserskæringsteknologien, uden store investeringer og lange omveje. Den nye maskinplatform implementerer fremragende skæreresultater med førende Bystronic teknologi. Hertil er BySmart Fibers ydelsespakke koncentreret om det, der gør en fiberlaser attraktiv for brugerne: Hurtigst mulig skæring af pladeemner i høj kvalitet.

 Større fortjeneste pr. skæreemne

 Afhængigt af produktionsspektrum og kundeønsker tilbydes BySmart Fiber med forskellige lasereffekter på 2, 3, 4 og 6 kilowatt. Med 6 kilowatt-effektrinnet opnår brugerne en maksimal forøgelse af deres skærehastighed. For eksempel med op til 70 procent i 3 millimeter tyndt rustfrit stål i forhold til en fiberlasereffekt på 4 kilowatt. Endnu mere udpræget er forspringet i forhold til CO2-lasere med 6 kilowatt. Her kører BySmart Fiber med 6 kilowatt tre gange hurtigere gennem 3 millimeter tyndt rustfrit stål. Dermed forøges emneproduktionen afhængigt af materiale og pladetykkelse med op til 300 procent.

Samlet set kan brugerne med BySmart Fiber bearbejde et bredt materialespektrum fra stål og rustfrit stål over aluminium til ikke-jernholdige metaller som f.eks. kobber og messing. Oven i dette alsidige materialemiks får man relativt lave driftsomkostninger og mindre vedligeholdelsesarbejde. For brugere, hvis produktionsspektrum altså omfatter tynde til middel pladetykkelser, betyder det: hurtigere skæring, lavere omkostninger og større indtjening pr. emne.

Ved behov for et udvidet anvendelsesspektrum op til store materialetykkelser tilbyder Bystronic efter ønske også funktionen Power Cut Fiber. Dermed opnår brugerne en særligt fin snitkvalitet i materialetykkelser op til 30 millimeter. Dette åbner flere muligheder for skæreopgaver i tykke materialer, hvor skæreemnernes udseende spiller en vigtig rolle.

Høj skærekvalitet i ethvert materiale

Høje skærehastigheder alene er imidlertid ikke nok til at nå målet. Fiberlaserens effekt skal integreres optimalt i skæreprocessen. Hertil udstyrer Bystronic sin BySmart Fiber med et skærehoved fra den nyeste generation. For altid at opnå den bedste skæreperformance i det brede materialemiks tilpasser brugerne Bystronic skærehovedet fleksibelt til skiftende materialer og deres egenskaber. Herunder kan brugerne afhængigt af pladetykkelse og materiale vælge mellem to forskellige fokuspunkter for laserstrålen. Dermed opnår BySmart Fiber altid den optimale bearbejdningskvalitet i skiftende pladetykkelser og skærematerialer.

Derudover kan Bystronic på 6 kilowatt-trinnet efter ønske udstyre BySmart Fiber med funktionen Cut Control. Cut Control overvåger hele skæreprocessen. Ved ufuldstændigt snit stopper funktionen automatisk laseren. Derefter gentages snittet. Dermed reducerer brugerne faren for fejlsnit og undgår således uønsket affaldsmateriale.

Automatisering til enhver ordresituation

Ved den nye generation af BySmart Fiber vil Bystronic også gøre det muligt at tilslutte mange forskellige automatiseringsløsninger. For mange brugere bliver automatiseret laserskæring nemlig stadig oftere til et succesbestemmende kriterium. Automatiseringsløsninger til fiberlaserskæring giver en afgørende fordel i konkurrencen: De forbedrer udnyttelsen af laserskæreanlægget til det maksimalt mulige, og de fritager operatøren for tidskrævende materialehåndtering. Begge dele fører til, at skæreopgaver udføres hurtigere og billigere.

Man kan vælge mellem på- og aflæsningsløsningerne ByTrans Cross, BySort, ByTrans, ByTrans Extended og Byloader fra Bystronic. Men også automatiseringsløsninger fra andre udbydere kan tilknyttes. Bystronic systemerne organiserer materialeflowet fuld- eller halvautomatisk afhængigt af jobsituationen og tilbyder desuden også tilstrækkeligt frirum på laserskæresystemet, så det også altid er muligt at bearbejde mindre opgaver manuelt.

Enkel betjening via touchskærm

Skæreprocessen styres af brugerne på BySmart Fiber via en 22 tommer stor berøringsskærm. Dermed bliver laserskæringen lige så nem som den daglige brug af smartphonen. På brugerfladen ByVision Cutting fungerer alt med nogle få fingerstrøg: Indlæs skæreplaner, start processen, og BySmart Fiber går i gang. ByVision Cutting henter sine oplysninger fra en omfattende database, hvor der er gemt parametre til alle gængse pladetyper. Afhængigt af materiale, pladetykkelse og delgeometri opstår der således en ideel skæreproces.

Under skæringen registrerer ByVision Cutting alle forløb på maskinen og stiller de vigtigste proces- og maskindata til rådighed for operatøren på skærmen. Dermed har man altid overblik over alle relevante informationer: aktuel skæreplan, skærehovedets position og maskinstatus.

Software til optimalt produktionsflow

For perfekt integration af BySmart Fiber i pladebearbejdningens proceskæde kan Bystronic med BySoft 7 tilbyde den passende softwarepakke. Dermed kan man omkring laserskæremaskinen opbygge et helhedskoncept for et optimeret produktionsmiljø, hvor brugerne hurtigt og effektivt kommer fra ordreindgang til færdigt pladeemne.

Med BySoft 7 konstruerer og bearbejder brugerne pladeemner og moduler i et højtydende 3D CAD-miljø. Med et intuitivt betjeningskoncept understøtter softwaren desuden den hurtige oprettelse af skæreprogrammer. Derudover planlægger og overvåger BySoft 7 de tilknyttede produktionsprocesser og giver hurtig adgang til alle relevante procesdata.

Bystronic Scandinavia
Aavej 4
9500 Hobro
Mariagerfjord Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25024648
P nummer: 1009592543

Kontaktperson

JE
Johan Edlund
Backoffice
johan.edlund@bystronic.com

Send til en kollega

0.032