23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Markante krav til kvalitet, processer og procedurer på fremtidens maskinfabrik

Maskinfabrikken RIVAL satte sig for over seks år siden et mål om at blive en foretrukket underleverandør til udvalgte og krævende brancher. Det stiller store krav til kvalitet, processer og procedurer, hvilket RIVAL har lært at leve op til.

Vil man være underleverandør til virksomheder som Siemens, Wärtsilä og National Oilwell Varco, er der krav om certificerede processer og procedurer, garanti for ensartet kvalitet, dokumentation og leveringssikkerhed. Det ved man hos fremtidens maskinfabrik RIVAL, hvor man lever op til kravene.

Løbende til eksamen
”Vores kunder tjekker os løbende og systematisk – og netop denne eksterne audit er hver gang en eksamen for os,” siger indehaver Henrik Holvad fra RIVAL.  ”Den skal bekræfte, at vi fortsat har styr på håndtering af afvigelser, tegningsversioner, opmåling af tolerancer og mange andre områder, som vi skal kunne dokumentere og have faste procedurer for i vores ledelsessystem.”

Resultatet af den eksterne audit er med til at skabe et godt grundlag for samarbejdet med kundens indkøbsafdeling, fordi de har tillid til, at RIVAL kan håndtere deres ordrer, uden det efterfølgende giver de store problemer.

Kundens sprog
Her er det også en forudsætning, at medarbejderne hos RIVAL kan tale samme sprog som kunden. ”I dag er det ikke en maskinarbejder, som taler med en maskinarbejder, og lige ordner en afvigelse hen over drejebænken,” siger Henrik Holvad. ”Vores medarbejdere skal derfor kunne arbejde med eksempelvis en kvalitetsafvigelsesrapport og dokumentere over for kunden, hvordan vi har valgt at håndtere en afvigelse. Det giver også kunden den rette dokumentation tilbage i eget system og letter dermed indkøberens arbejde.”

Vi skal lære af afvigelser
For mange maskinarbejdere kan det umiddelbart godt være en klods om benet at skulle arbejde efter faste processer og procedurer.
”Det var det nok også i starten her hos os,” fortæller Henrik Holvad. ”Men siden vores ISO certificering i starten af 2012 har vores dygtige medarbejdere forstået at tage det til sig, og de bruger det i dag meget aktivt til at blive klogere og udføre deres arbejde endnu bedre. Det sker, bl.a. fordi vi i dag er rigtigt dygtige til både at dokumentere, lære af afvigelser og følge de fastlagte procedurer. Vi er nu re-certificerede fire gange af DNV GL uden afvigelser og hver gang med ros.”   

Styrket produktivitet
Det omfattende arbejde med processer og procedurer har desuden medvirket til at øge produktiviteten hos RIVAL, hvor man i dag på flere områder har lært ”how to work smarter not harder”. ”Den øgede produktivitet med baggrund i netop disse områder og eksempelvis øget automatisering gennem implementering af robotter i vores produktion har samlet set en meget positiv effekt. Vores kunder kan i dag både få den fulde RIVAL-pakke med bl.a. dokumentation, kvalitet og leveringssikkerhed og deres emner til meget fornuftige priser, som samlet set kan konkurrere med såvel Østeuropa som Fjernøsten,” siger Henrik Holvad.

Markante gevinster for kunden
RIVALs kunder får dermed i dag det fulde udbytte af det omfattende arbejde med udvikling og implementering af ISO-9001 certificerede processer og procedurer og en meget stærk kvalitetsadfærd. Det betyder også, at der løbende er en tæt dialog om ordrehåndteringen og herunder eventuelle ændringer i leveringen. ”Det giver på alle måder markante gevinster hos vores kunder, fordi vi taler samme sprog, har en tæt dialog og genkendelige processer,” siger Henrik Holvad. ”Det ved vi, vores kunder værdsætter, men det er også en forudsætning for samarbejdet. Vi arbejder derfor løbende på at videreudvikle vores kvalitetsadfærd – ofte i tæt samarbejde med kunderne.” 

 

RIVAL A/S
Svejstrupvej 23-25
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK46293819
P nummer: 1001879267

Kontaktperson

Henrik Holvad
Adm. direktør
+45 87885580 hh@rival.dk

Send til en kollega

0.047