23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hos RIVAL har alle et ansvar for nye forbedringer

Løbende arbejde med LEAN er en fast del af udviklingen hos RIVAL. Det seneste tiltag på området er en øget fokus på forbedringer. Her er alle medarbejdere ansvarlige for at byde ind.

Produktionschef Heino Pedersen og værkfører Glenn Scharling er bannerførere hos RIVAL, når det gælder den øgede fokus på forbedringer. Målet er, at alle kolleger skal kunne se forbedringsmuligheder og føle sig ansvarlige for at bringe forslag videre og måske selv implementere dem.

Ændret tankegang
Denne nye tankegang skal trænes og indøves hos alle på RIVAL. Det skal være en fast del af jobbet, at alle er ansvarlige for at se forbedringsmuligheder. ”Vi ønsker også herigennem at give den enkelte medarbejder mere ansvar og nyt indhold i jobbet,” siger Heino. ”Flere kolleger er allerede rigtigt gode til det, men det skal ligge på rygraden hos alle.”

Intro-møder
Derfor har Heino også afholdt møder med de enkelte grupper i produktionen for at fortælle mere om hele formålet med at fokusere på forbedringer, og hvad der forventes af den enkelte. Tilbagemeldingerne på møderne har været meget positive. Samtidig har man indført forbedringstavler i alle grupper, hvor der sættes fokus på forbedringer og målstyring. Det gør det synligt for alle, hvad der arbejdes efter, når det gælder kvalitet og effektivitet.

Vi skal være bedre
”Det er en vigtig del af vores arbejde med LEAN, minimering af svind og øget produktivitet, at vi bliver bedre til at finde forbedringer. Det vil også øge kvaliteten i vores arbejde en tand mere,” siger Heino. ”Hertil kommer, at vores øgede fokus på serieproduktion, hvor vi udfører den samme bearbejdning flere gange, gør det endnu vigtigere at blive bedre til det, vi gør, så det gøres rigtigt første gang.”

”For mig stopper det aldrig,” supplerer Glenn. ”Man kan altid sige til sig selv – det er ikke godt nok endnu, det kan gøres lidt bedre – selv om man gentagne gange har forbedret en bearbejdningsproces. Det har jeg prøvet med succes mange gange.”

RIVAL A/S
Svejstrupvej 23-25
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK46293819

Send til en kollega

0.046