Vejen til RIVALs lykke
Herning er indbegrebet af lykke, hvis det står til adm. dirktør Henrik Holvad fra RIVAL.
”Det rigtigt interessante ved dem helt derude fra Herning er, at de har økonomi, overblik og mod til at træffe beslutninger med stor betydning,” siger adm. direktør Henrik Holvad fra RIVAL. ”Her har vi at gøre med en flok gutter, som oftest er yderst velkonsoliderede og ikke bundet på hænder og fødder, når der skal træffes væsentlige økonomiske beslutninger. Det har vi fx set i forbindelse med etableringen af nye motorveje og Jyske Bank Boxen.”
Frihed
Det er den økonomiske frihed, Henrik Holvad og RIVAL arbejder på at få. ”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi, som de fleste andre i vores branche, var pressede på flere områder under finanskrisen,” siger Henrik Holvad. ”Men vores modige, strategiske beslutninger har vist sig at være den helt rigtige vej for os, og vi er nu godt på vej mod en tilstand som i Herning, hvor vi også har fuld økonomisk frihed.”
De vigtigste beslutninger
Det, som primært har været afgørende for RIVALs nuværende succes, er beslutningen om at gå ”all in” på de krævende olie- og gaskunder, hvor RIVAL i dag arbejder som underleverandør til nogle af de største i branchen og fortsat bearbejder interessante kundeemner. Hertil kommer den igangværende interne organisatoriske udvikling, hvor i første omgang adm. direktør Henrik Holvad og efterfølgende RIVALs ledergruppe arbejder målrettet med at frigøre daglig tid til at arbejde med strategiske målsætninger og samtidig overlade mere ansvar til den enkelte medarbejder.
Roadmap sikrer overblik
I denne interne proces er Henrik Holvads store roadmap med til at skabe det daglige overblik over de aftalte indsatsområder, målsætninger og status. ”Jeg er meget visuelt orienteret og har erfaring med, at det øger forståelsen hos dem, jeg samarbejder med, når jeg ”tegner og fortæller”,” siger Henrik Holvad. ”Derfor har jeg sammen med bestyrelsen og ledergruppen udarbejdet et stort internt roadmap, hvor vi har fokus på de tre områder (salg, produktion og økonomi), som danner basis for, at vi når de opstillede målsætninger og dermed RIVALs lykke.
Samspil
”Det hele spiller jo sammen,” siger Henrik. ”Når vi bevidst vælger at gå efter de rigtige kunder, som i vores tilfælde er de store spillere i olie- og gasindustrien, øger det vores mulighed for at blive endnu mere effektive i produktionen og dermed skabe et endnu bedre økonomisk fundament for RIVAL.”
Flere steps
Men der er mange opgaver at løse i det daglige både på det strategiske og det mere operationelle plan for at komme nærmere RIVALs lykke. Vi er kommet et pænt stykke ad vejen og arbejder dagligt målrettet på at komme det næste stykke.”