Anders fra RIVAL og Mazak FH-8800
Mazak FH-8800 er én af RIVALs avancerede bearbejdningscentre til bearbejdning af kritiske og kostbare emner. Maskinarbejder Anders G. Jensen styrer Mazak maskinen i det daglige og er godt tilfreds med samarbejdet
”Jeg har været på RIVAL i knap et år nu og har gennem hele perioden arbejdet med Mazak FH-8800,” siger Anders. ”Tidligere var jeg ansat på en maskinfabrik i Odder,
hvor jeg også arbejdede med Mazak – blot nogle mindre maskiner. Styringen på maskinerne er den samme, så jeg har fået opbygget en solid erfaring i samarbejdet med bearbejdningsmaskinerne fra Mazak.”
Mazak FH-8800
Mazak er verdens største og mest avancerede producent af værktøjsmaskiner. Virksomheden fremstiller et bredt spektrum af bearbejdningscentre, og RIVAL har flere
maskiner fra Mazak i maskinparken. RIVAL indkøbte den første Mazak tilbage i 2002.
Mazak FH-8800 er et avanceret horisontalt højhastighedsbearbejdningscenter, som kan
bearbejde emner op til 1100 x 1100 x 1200 mm og med en max vægt på 2200 kg pr.
emne.
Bearbejdning af ventiler
Netop nu arbejder Anders og Mazak FH-8800 med bearbejdning af ventiler med en diameter på 400, 500 og 600 mm og en længde op til en meter. ”Jeg har arbejdet med bearbejdning af ventiler for denne kunde tidligere og har et program liggende i Mazak maskinen, som kan genbruges,” fortæller Anders. ”Denne gang skal jeg kun lavet måjusteringer i programmet, efter emnet er spændt op for at kunne lave bearbejdningen.
Men det varierer fra gang til gang alt efter, hvilken konkret ventil, jeg skal bearbejde.”
De støbte ventiler bearbejdes i Mazak FH-8800 på flere flader, og der laves gevindhuller.
”Efter vi har bearbejdet ventilen, monteres en gummiglider, så vi kan tjekke, om ventilen kan lukke helt tæt til,” siger Anders. ”Til denne opgave anvender vi ikke vores Zeiss målemaskine, da der ikke er afgørende krav til tolerancen fra kundens side,” fortæller Anders. ”Det, som tæller, er, at ventilen er tæt, når gummiglideren monteres.”
Cylinder til Skibsindustrien
En anden opgave, som Anders har løst på Mazak FH-8800, er bearbejdning af cylindere til skibsindustrien. ”På cylindrene er jeg ansvarlig for diverse bearbejdninger, inden emnet skal til den afsluttende bearbejdning på vores Kiehung CNC bedfræsemaskine,” siger Anders.
Godt samarbejde
Anders er rigtig godt tilfreds med de opgaver og udfordringer, han dagligt har at arbejde med på Mazak FH- 8800. ”Vi er flere kolleger i Mazak-gruppen, og det er rart løbende at kunne sparre med de øvrige om de opgaver, som skal løses, så vi finder den optimale løsning for kunden,” siger Anders og går tilbage for at kontrollere den sidste bearbejdning på en 600 mm ventil.