23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fortsæt fremad

Det var med glæde, jeg læste om analysen foretaget af det selvstændige analysehus Damvad ”Industrien skaber job andre steder i økonomien”.

Som det fremgår af artiklen, så er dansk industri katalysator for andre brancher, og 100 nye jobs i industrien giver 52 nye jobs i servicesektoren, 16 i primærsektoren og 27 jobs yderligere i industrien bl.a. hos underleverandører.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bekræfter desuden, at dansk industri er en vigtig katalysator for dansk økonomi. Det fremgår af analysen, at en af de væsentligste årsager til, at Danmark klarer sig godt på udenrigshandlen, og at overskuddet på den danske handelsbalance er gået fra et plus på 23 mia. kr. i 2007 til et overskud på mere end 100 mia. kr. i 2011, har baggrund i eksport af industrivarer.

Begge analyser bekræfter på flere områder de pointer, vi gennem flere år har haft hos RIVAL om, at Danmark ikke kan undvære dansk industri, selv om mange har gjort sig umage gennem krisen med at forudsige, hvorfor industrien ikke kan overleve i Danmark, og at Danmark skal overleve på innovation og viden, hvilket tilsyneladende ikke umiddelbart forbindes med dansk industi.

Det som flere af ”spåmændene” overser og måske er uvidende om er, at innovation og viden i høj grad også hænger sammen med dansk industri. Vi beskæftiger i dag højtuddannede medarbejdere, som udvikler produkter og løsninger i tæt samarbejde med dygtige håndværkere og industriarbejdere. Vi har i den grad daglig fokus på at gøre tingene bedst og klogest for vores kunder. Det er en forudsætning for vækst og succes i industrien, som det også er det i mange andre brancher.

Hos RIVAL samarbejder vi eksempelvis med olie- og gasindustrien, som er en af de mest teknologitunge og krævende brancher i verden. Virksomhederne i branchen stiller ekstremt høje krav til deres underleverandørers dokumentation af processer, kvalitet, nytænkning, arbejdsmiljøledelse og mange andre ting, som vi har udviklet os til at være rigtig gode til.

Og den udvikling er vi yderst fokuserede på at fortsætte, hvilket kræver rigtig meget af os selv, som virksomhed, men også stiller krav til industrien, branchen og politikerne. Det kræver eksempelvis nytænkning både i rekruttering og fastholdelse af de unge mennesker på erhvervsuddannelserne og samtidig, at flere virksomheder er klar til at tage lærlinge ind og give dem en solid uddannelse.

Vi må ikke lade os bremse af manglen på viden, håndværk og kompetence hos den næste generation af industriarbejdere samtidig med, at politikerne ikke må bremse den fremtidige udvikling gennem øget beskatning og flere administrative byrder.

Hos RIVAL ser vi kun en retning for dansk industri, og det er fremad. Det stiller store krav til både os selv og omgivelserne. Det kræver, at man også udenfor branchen kan se fordelene i, at vi i endnu højere grad prioriterer dansk industri til glæde og gavn for dansk økonomi.

RIVAL A/S
Svejstrupvej 23-25
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK46293819

Kontaktperson

Henrik Holvad
Adm. direktør
+45 87885580 hh@rival.dk

Send til en kollega

0.079