23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Safety before business på RIVAL

Hos RIVAL har man kontinuerligt fokus på at opgradere arbejdsmiljøet for at passe godt på alle, der kommer på virksomheden samt optimere medarbejdernes trivsel og sundhed. Det betyder bl.a. nye regler for at færdes på virksomheden.

Arbejdsmiljø, Helse eller HSE. Kært barn har mange navne. ”Internt hos RIVAL kalder vi det primært arbejdsmiljø, men når vi er i dialog med vores norske kunder i olie- og gasindustrien, bruger vi deres betegnelse ”Helse,” siger adm. direktør Henrik Holvad fra RIVAL.

Øget trivsel og tryghed
Et sundt arbejdsmiljø har mange fordele både mentalt og forretningsmæssigt,” siger Henrik Holvad. ”Øget tryghed, trivsel, engagement og overskud er blot nogle af de positive gevinster til glæde for både medarbejdere, RIVAL og vores kunder. Men et sundt arbejdsmiljø er ikke bare noget, man implementerer fra den ene dag til den anden. Det kræver en struktureret og systematisk proces, konstant fokus og løbende tiltag.”

Gul vest og sikkerhedssko
Der er i dag flere helt synlige eksempler på, at man tager sikkerheden på arbejdspladsen meget alvorligt på RIVAL. Gæster skal indskrives i receptionen og have sikkerhedssko og gul vest på, før de bevæger sig ud i produktionen sammen med deres vært. Desuden er der skilte ved indkørslen til virksomhedens område med påbud om max. hastighed på 15 km/timen på området.

”Flere af vores egne medarbejdere udtrykte i starten, at de synes det måske var lidt for meget med nogle af de nye tiltag,” siger Henrik Holvad. ”Men efterhånden nikker de anerkendende til, at det jo også er det de selv møder, når de besøger vores kunder. Også vores leverandører og kunder roser vores initiativer.”

Flere årsager
Der er flere grunde til, at RIVAL i dag har øget fokus på arbejdsmiljøet i virksomheden. ”Den primære årsag er, at vi vil give vores medarbejdere de bedste betingelser i dagligdagen,” siger Henrik Holvad. ”Hertil kommer, at den arbejdsulykke vi havde sidste år samt min egen ulykke, har givet stof til eftertanke. Der kan hurtigt ske noget. Det er en farlig arbejdsplads, vi færdes på, hvor der drejes, fræses, køres med trucks og kastes med jern.”

Kunder har fokus på arbejdsmiljøet
Hertil kommer, at det også et krav fra flere kunder, at RIVAL skal leve op til specifikke krav på arbejdsmiljøområdet. Hovedparten af RIVALs kunder i olie- og gasindustrien har således både høje krav til deres egne interne arbejdsmiljøforhold og til forholdene hos deres underleverandører. Her kræver man arbejdsmiljømæssig forsvarlig drift samt, at der arbejdes struktureret med at forebygge arbejdsulykker og trivselsproblemer.

OHSAS 18001
Som nævnt kræver succesfuld arbejdsmiljøledelse en struktureret og systematisk tilgang til området. RIVAL har derfor planer om at arbejde hen mod en OHSAS 18001 certificering i 2016. ”Vi opfylder allerede flere af de krav som stilles i forbindelse med certificeringen i kraft af mange af de procedurer og risikovurderinger, vi har indført, sammen med interne krav til dokumentation og kommunikation,” siger Henrik Holvad.

Ser fremad
”Men vi kan hele tiden blive bedre og lære noget nyt,” siger Henrik Holvad. ”Derfor arbejder vi i dag meget målrettet med at se fremad og eksempelvis vurdere potentielle risici mod sikkerhed og trivsel på forhånd, så vi kan imødegå dem fremfor at ”helbrede”, når ulykken er sket. Det har vi allerede gode erfaringer med, og vi mærker effekten og anerkendelsen både internt og eksternt.”

RIVAL A/S
Svejstrupvej 23-25
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK46293819

Kontaktperson

Henrik Holvad
Adm. direktør
+45 87885580 hh@rival.dk

Send til en kollega

0.047