RIVAL er anderledes
Christian Aarup har været salgschef hos RIVAL i godt seks måneder. Han befinder sig rigtig godt i en organisation med muligheder, med en direktør med falkeblik og i en kultur som er meget anderledes end på en traditionel maskinfabrik.
En mellemstor maskinfabrik ude på landet er i sig selv anderledes, da mange vælger at placere deres virksomhed tæt på motorvej eller indfaldsvej. Men ikke hos RIVAL. Her har man valgt naturskønne områder til daglig glæde for alle medarbejdere.
At man så samtidig har fokus på produktion af kritiske og kostbare emner til den krævende olie- & gasindustri, arbejder med branding, vanebrud og har en fuskerordning er med til at bekræfte, at RIVAL er noget specielt. Det mener Christian Aarup, som nu har været hos RIVAL i godt seks måneder.
Mange åbne døre
Christian har fra dag ét befundet sig rigtig godt på RIVAL. ”Henrik Holvad er en meget værdifuld direktør for RIVAL og chef for de ansatte,” siger Christian Aarup. ”For mig som salgschef er han en yderst værdifuld sparringspartner med et skarpt falkeblik, som i høj grad respekterer og bruger mine kompetencer. Samtidig giver hans gode relationer i branchen og fokus på at arbejde målrettet med PR og branding mange åbne døre, når jeg er ude i marken.”
Kommer med selvtillid
Og Christian nyder at komme ude hos kunderne for at sælge RIVALs og kollegernes kompetencer. ”Jeg kommer med stor selvtillid, da jeg har noget rigtig godt at komme med,” siger Christian. ”Efter mange år i branchen er det min vurdering, at RIVAL er de bedste til det, de gør. Vores kultur, kompetencer, ansvarsfølelse og evne til at gøre tingene anderledes, gør den store forskel.
Løbende dialog
”Samtidig har RIVAL også en rigtig god størrelse,” siger Christian.
RIVAL har både kapaciteten og kompetencerne til at kunne levere krævende løsninger og samtidig er virksomheden ikke større end Christian dagligt er i direkte dialog med både produktionschefen og folkene i produktionen omkring de forskellige ordrer. Den løbende dialog internt hos RIVAL, hvor alle kan spille ind med deres kompetencer og erfaringer, giver oftest kunderne den helt rigtige løsning.
Gode udsigter for 2013
Christian ser frem til at fortsætte arbejdet med både eksisterende og nye kunder i det kommende år. ”Vi har flere spændende projekter i pipelinen. Det gælder også for nye kunder, som i første omgang vil placere en prøveordre hos os, som vi med succes skal have konverteret til et fast samarbejde,” siger Christian. Også her er RIVALs stærke kultur, kompetente medarbejdere & maskiner samt evnen til at gøre tingene anderledes, afgørende faktorer.