RIVAL har godt fat i olie- & gasbranchen
I 2011 valgte RIVAL at gennemføre en markant strategisk drejning af virksomheden til fremover at satse på kunder inden for vind, olie & gas samt plast- og marineindustrien. Satsningen har vist sig at være rigtig.
”I dag kommer over 30 % af vores omsætning fra kunder i olie- & gasindustrien, og der er flere nye kunder på vej ind,” siger adm. direktør Henrik Holvad fra RIVAL. ”Samtidig oplever vi, at det smitter positivt af på vores øvrige underleverandørforretning, at vi leverer løsninger i meget høj kvalitet til tiden til et krævende marked.”
Henrik Holvad har gennem de seneste år erkendt, at skal man overleve som dansk produktionsvirksomhed, skal der holdes benhård fokus på de danske spidskompetencer: Høj faglig viden, kvalitet og leveringssikkerhed. Netop på disse områder kan virksomheder som RIVAL gøre en væsentlig forskel for sine kunder i forhold til eksempelvis asiatiske og østeuropæiske underleverandører.
Væsentlige investeringer i 2012
Mikroskopiske tolerancer og arbejde i svært bearbejdelige materialer er nogle af de største udfordringer ved produktion af kritiske emner til olie- og gasindustrien. RIVAL har i 2012 styrket sine kompetencer på området yderligere med både nyt produktionsudstyr - 3D målemaskine og Mazak INTEGREX i-400 - og ikke mindst ISO 2001:2008 certificering.
Disse investeringer samt hårdt arbejde blandt alle RIVALs medarbejdere har været med til at bringe RIVALs kvalitetsniveau fra Superligaen til Champions League niveau.
Kvalitet på Champions League niveau
”Vi har gennem de sidste mange år haft et rigtigt højt kvalitetsniveau,” siger Henrik Holvad. ”Men med de investeringer, vi har foretaget i 2012, og den uddannelse og forbedringer af alle procedurer m.v., som er gennemført i forbindelse med vores ISO certificering, har vi nu bragt vores kvalitetsniveau fra noget, som var rigtigt godt, til Champions League niveau.”
Hos RIVAL dokumenterer man løbende kvaliteten gennem registrering af kassationsprocent og leveringsevne. Begge tal opdateres løbende på RIVALs hjemmeside. På begge områder er resultaterne for året pænt over målene.
Denne tendens bekræftes af en af RIVALs større kunder, som planlægger at udvide samarbejdet med RIVAL i 2013. Indkøbschefen udtaler således om samarbejdet med RIVAL: ”RIVAL har leveret uden fejl hver evig eneste gang.” Og det er netop den målsætning, Henrik Holvad og hans medarbejdere på RIVAL arbejder ud fra. At kunderne kan have 100 % tillid til RIVALs kompetencer, kvalitetsniveau samt leveringsevne.
RIVAL er nu Achilles akkrediteret
Som et yderligere step på vejen til at udvide samarbejdet med kunder inden for olie- & gasindustrien er RIVAL netop blevet akkrediteret i det globale Achilles samarbejde, som bringer bl.a. olie- & gasvirksomheder og relevante underleverandører tættere på hinanden. Samarbejdet hjælper dels kunderne på markedet til at kunne træffe hurtigere, bedre og billigere beslutninger ved valg af nye underleverandører og dels underleverandørerne til at blive mere synlige over for relevante potentielle kunder. ”Vi har hørt meget godt om Achilles,” siger Henrik Holvad. ”Nu glæder vi os til at teste det af i praksis.”