PCV-systemet: Positionering med 2D-koder i to akser!
Pepperl+Fuchs’ PCV-system har vundet to stjerner som Danmarksnyhed.
Ved at anvende 2D-koder opnås en berøringsfri positionstilbagemelding med høj nøjagtighed og til høj hastighed i længder op til 10 km – og samtidig er der også tilbagemelding i lodret plan, takket være to rækker 2D-koder. Dette åbner op for nye muligheder; f.eks. i tillæg til positionstilbagemelding at måle slid på de bevægelige dele som ruller og hjul.
2D-koder er robuste og fejltolerante og kan derfor anvendes i ekstreme miljøer. Samtidig kan opnås kurver med meget lille diameter.
Selve kodebåndet er selvklæbende og monteres derfor uhyre enkelt på de fleste overflader som stål, aluminium, ABS, PP og PE. Kodebåndet kan anvendes ved temperaturer fra -40° til +150°, er resistant over for mange kemikalier og tåler UV-lys, fugt og endda salttåge.
Typiske anvendelser er transportsystemer som f.eks. conveyor, mono-rails, elevatorer eller til teater og scene-applikationer til styring af lys og andre bevægelige dele.
• Positionering op til 10 km længde med ± 0,1 mm opløsning
• Også tilbagemelding i Y-aksen for f.eks. at overvåge slid på hjul
• Mulighed for at klæbe ekstra ”event-markers” på båndet
• Robust, fejltolerant og berøringsløst
• Hastighed op til 12,5 m/s
• Højhastigheds serielle interfaces
Vil du vide mere så kom forbi stand M9454 på hi[11], hvor PCV-systemet bliver introduceret for første gang.