23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Underleverandør til danskproduceret motorcykel

Hedensted Maskinfabrik leverer et højpræcisions stel med meget stor styrke til Danmarks eneste motorcykelproducent: Lauge Jensen.

Vanskeligheder blev overvundet
Det blev klart under udviklingen af den første prototype, at opgaven var langt mere kompliceret, end først antaget. Usædvanligt skrappe tolerancekrav vanskeliggjorde sammensvejsningen af stellets dele. Efter gentagende forsøg lykkedes det Hedensted Maskinfabrik at udvikle et stabilt fikstur, der muliggjorde fremstillingen af et perfekt stel. Da kravene til holdbarhed af et motoriseret køretøj af sikkerhedsmæssige årsager er meget strikse, skal Hedensted Maskinfabrik i henhold til instrukser fra Force Technology løbende foretage grundige og systematiske kontroller af stellets og svejsningernes styrke.

Selv om prototypefremstillingen tog noget længere tid end ventet, er alle parter i dag meget tilfredse med resultatet. Samarbejdet har været en spændende udfordring med masser af kreativ sparring undervejs. Hedensted Maskinfabrik har igennem hele forløbet deltaget aktivt med idéer til den endelige produktion af det første danskproducerede motorcykelstel.

Til et 13-tal
Om samarbejdet siger Uffe Lauge Jensen: "Jeg er slet ikke i tvivl om, at opgaven var væsentlig mere kompleks, end Hedensted Maskinfabrik havde ventet. På den anden siden var jeg ganske sikker på, at vi havde valgt den rette leverandør. I dag kan jeg med glæde konstatere, at det produkt Hedensted Maskinfabrik nu leverer, er til et 13-tal."

Hedema A/S
Vejlevej 158
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20004630
P nummer: 1001823345

Send til en kollega

0.031