23948sdkhjf
Del siden
Annonce

HYTOR til eksamen

Hos HYTOR er det kunderne, der vha. en tilfredshedsanalyse bedømmer, hvordan virksomheden klarer sig – og hvor kræfterne skal sættes ind for at skabe forbedringer af produkter og serviceydelser.

HYTORs tilfredshedsanalyse baserer sig på en veldokumenteret analysemodel udviklet af Homburg & Rudolph, Universität Mannheim. Analysen er skræddersyet til Business-to-Business salg på det industrielle marked.

Ca. 150 kunder har i 2008 vurderet virksomheden på følgende 7 målepunkter:
1. Produkter
2. Produktrelateret information
3. Salgspersonale
4. Tilbudsgivning/ordrehåndtering
5. Teknisk service
6. Internt personale
7. Behandlingen af reklamationer

I marts måned 2008 blev analysen gennemført for tredje år i træk med de samme spørgsmål, så det er muligt at følge udviklingen i kundernes tilfredshed fra år til år.

En række flotte karakterer
Kundernes overordnede vurdering er positiv. Skalaen går fra ’1=Meget utilfreds’ til ’5=Meget tilfreds’. Der var på forhånd opstillet et mål om at nå en score på minimum ’4=Tilfreds’ på alle målepunkter. Som man kan se af grafen ’Kundetilfredshed’, er det lykkedes at holde et højt niveau hele vejen igennem.

Som opfølgning på analysen udarbejdes en handlingsplan, som inddrager medarbejdere på alle niveauer i løbende kvalitetsforbedringsprojekter. Målet er i sidste ende at øge værdien af HYTORs produkter og ydelser og give kunderne en endnu bedre service.

Men stadig plads til forbedringer
Selvom ’Behandlingen af reklamationer’ også var et indsatsområde sidste år, er målet stadig ikke nået. Det vil der blive gjort en forstærket indsats for at forbedre.

Desuden er tilfredsheden med salgspersonalet faldet en smule. En af årsagerne hertil kan være, at både interne og eksterne tekniske konsulenter har måttet løbe noget stærkere, da HYTORs omsætning er steget med 22% fra 2005/06 til 2006/07 og forventes at stige endnu mere i dette regnskabsår.

For at imødekomme dette, søges i øjeblikket nye kolleger til både trykluft/pneumatik og til afdelingen for procesteknik.

HYTOR A/S
Guldborgsundvej 1
6705 Esbjerg Ø
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33943717
P nummer: 1001712517

Send til en kollega

0.046