23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Facadeleverandør styrker indsats for bæredygtighed

Som følge af den stigende fokus på bæredygtighed har facadevirksomheden HSHansen sat sig for at blive den førende facadeentreprenør inden for bæredygtighed.

I øjeblikket eksisterer der en lang række initiativer både på lovgivnings- og markedsmæssigt niveau inden for forskellige aktiviteter, og der er derfor mange forskellige aspekter at tage hensyn til.

For at sikre succes i denne ambitiøse satsning kan det med glæde meddeles, at Pernille Brændstrup Kjær har takket ja til rollen som Sustainability Manager hos HSHansen, hvor hun vil tage ansvar for at udvikle bæredygtigheden i virksomheden.

”I HSHansen ønsker vi at være med i fronten af feltet, når det handler om bæredygtighed og grøn omstilling. Vi ser det som en oplagt mulighed for at sikre vores position, men også vejen til nye forretningsmuligheder og samarbejder. Vores fokus vil dermed både være i relation til byggematerialer, byggeprocessen, byggeplads, produktionen og HSHansen som virksomhed” siger Simon S. Kristensen, Adm. Direktør for HSHansen.

HSHansen har allerede taget initiativ til en række tiltag for at tackle de mange forskellige udfordringer, der berører virksomheden på tværs af flere områder. Siden sommeren 2022 har HSHansen været medlem af DI's netværk for Verdensmål og Strategi, og inspireret af dette har virksomheden afholdt interne workshops med fokus på FN's 17 Verdensmål i løbet af efteråret 2022. Formålet med disse workshops har været at afklare, hvordan HSHansen som virksomhed kan bidrage til opfyldelsen af Verdensmålene.

”Det er ikke nyt for os at arbejde med bæredygtighed, men indtil nu har vores fokus primært været produktorienteret, da det er det vi er blevet bedt om at dokumentere i den række af DGNB, BREEAM og LEED projekter vi har været med i”, udtaler Pernille Brændstrup Kjær og fortsætter

”Nu tager vi en tur op i helikopteren og breder fokus ud, så vi rummer mange flere aspekter end blot de byggematerialer vi leverer. Det skal vores deltagelse i forskellige standardiseringsudvalg, netværksaktiviteter og læringsforløb som f.eks. Klimaklar Produktionsvirksomhed ruste os til”.

HSHansen er på en spændende rejse mod et endnu ikke fuldt defineret mål, men med et klart ønske om at bidrage til en mere bæredygtig byggebranche til gavn for samfundet, medarbejderne og virksomheden som helhed.

At nå dette mål kræver et fælles samarbejde, og HSHansen inviterer derfor alle kunder og samarbejdspartnere til at deltage i dialogen om, hvordan de sammen kan skabe en mere bæredygtig fremtid.

www.hshansen.dk

 

HSHansen a/s
Randersvej 2B, 2.
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73492114

Kontaktperson

Marianne Bidstrup
Marketing Manager
+45 4412 2286 mabi@hsh.dk

Send til en kollega

0.049