23948sdkhjf
Del siden
Annonce

East Metal fejrer 25 års firmajubilæum

East Metal har været på en kontinuerlig udvikling gennem de sidste 25 år. Som i H.C. Andersens eventyr, har East Metal vokset fra en lille ælling til en stor og flot svane.

East Metal blev etableret i 1997 af de to grundlæggere Bent Juul Larsen og Gert Westergaard i Letland med det formål af forsyne den danske industri med metalkomponenter. Danske virksomheder kunne således drage fordel af et gunstigt prisniveau. Man fandt en tom fabrik i Dobele, der havde fungeret som maskinværksted for kollektivers udstyr og maskiner. Efter en opgradering af lokaler og udstyr startede East Metal i februar 1997.

East Metal betjente de første år blandt andet møbelindustrien med stålkomponenter og salget udviklede sig til en række andre virksomheder i maskinindustrien: komponenter til køleskabe, brændeovne, og udstyr til pelsdyrsbranchen.

Med ganske få undtagelser voksede East Metal’s omsætning år for år baseret på en høj kvalitet i den håndværksmæssige udførelse og leveringspålidelighed. Medarbejderantallet er ligeledes vokset og East Metals to hovedfabrikker er blandt de største arbejdsgivere i henholdsvis Dobele og Daugavpils, Letland. I dag beskæftiger East Metal i alt knapt 700 medarbejdere på de to fabrikker samt fabrikkerne i Jelgava, Letland og Nakskov, Danmark.

East Metal fik et solidt skub fremad i begyndelse af 2000-tallet, da vi fik chancen for at blive leverandør til vindmølleindustrien. Det gav anledning til etableringen af fabrik nummer 2 i Daugavpils, der blev centrum for produktion af vindmølleemner og biobrændsel-kedler. De strenge krav til svejse- og bearbejdningskvaliteten og overfladebehandlingen passede fint til vores kompetencer og betød også en kærkommen lejlighed til at investere i bearbejdningsmaskiner, der passede til de efterspurgte produkter.

Da vindmøllerne begyndte at opsættes offshore, kom der endnu mere fart på East Metal og det blev efterhånden hovedmarkedet for virksomheden. Mere end 2/3 af alle havmøller, der er opstillet i europæiske farvande, indeholder således East Metal producerede komponenter.

Fra en lille fabrik i 1997 med kun en håndfuld medarbejdere er East Metal på de 25 år vokset sig stor, - næsten som i H.C. Andersens eventyr fra en lille ælling til en stor og flot svane.

Her i 2022 er East Metal på vej ind i en ny æra: i de seneste år er der sket betydelige forandringer på det teknologiske område, således at vi er fuldt på højde med Industri 4.0 niveauet. Markedsmæssigt har vi tillige bevidst, at vi er leverandør til store kunder udenfor vindmølleindustrien. I dag rækker vores kompetencer ud til en række andre industrier, der efterspørger komplekse leverandørydelser, en fuld kæde af fremstillingsprocesser der bringer værdi til kunden, og endelig at vi med vores kompetencer kan tilbyde vore kunder at reducere kompleksiteten i deres processer. Partnerskaber med en række nye betydningsfulde kunder giver et godt afsæt for den fremtidige East Metal vækst.

Flemming Rasmussen, CEO: ”fremtidens East Metal vil være en agil og fleksibel partner gennem dets operationelle ekspertise, kontinuerlig fremdrift omkring procesforbedringer og dedikerede ressourcer. Målet er, at kunden har stor sikkerhed og stabilitet for sine produktleverancer, således at markedets udfordringer kan tackles gennem fælles værdiskabende tiltag. Vi har taget et stort skridt fremad de seneste år, men rejsen stopper ikke endnu: Vi skal videre.”

East Metal A/S
Nordkajen 21
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21542571
P nummer: 1005012819

Kontaktperson

EG
Erik Gammelgaard
Marketing Manager
+45 28992451 ega@eastmetal.dk

Send til en kollega

0.047