23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Værktøjsbranchen går i krig for at få lærlinge

Lige nu er der en slåskamp mellem brancherne for at sikre sig nok arbejdskraft til fremtiden.

Derfor investeres der nu i nye våben, som i dette tilfælde består af informationsmøder i virksomhederne, så kommende lærlinge kan se, hvad den spændende branche har at tilbyde.

Virksomheden Uni-Technology er altid på udkig efter nye, dygtige medarbejdere. Det er gældende for hele branchen som også har flere ledige uddannelsespladser, de ikke kan besætte.

- Vi er blevet enige om, at det ikke nytter noget at læne sig tilbage og vente på, at der kommer lærlinge af sig selv. Der er rift om de unge, så vi bliver nødt til at fortælle dem, hvorfor vi og branchen i det hele taget er det mest interessante sted, de kan starte deres fremtid, fortæller Kenneth Westergaard Andersen, Uni-Technology.

Uni-Technology åbner derfor dørene og inviterer lokale unge, deres forældre og andre interesserede til et besøg i virksomheden, hvor de bliver præsenteret for nogle spændende fremtidsmuligheder. Uni-Technology vil fortælle om virksomheden og et job som værktøjsmager, mens de har inviteret Skive College til at fortælle om uddannelsen som forgår i en vekselvirkning mellem skole og virksomhed.

Et vigtigt job i fremtiden
Uni-Technology er en innovativ værktøjsfabrik med høj kvalitet i produktion og rådgivning. De er specialister i værktøjsfremstilling og udvikler produktionsværktøjer hele vejen fra idé til produktion.

Fremtiden byder på udvikling af nye bæredygtige produkter og teknologier, og omstillingsprocessen kræver nye værktøjsløsninger.

- Der er rigtig mange nye muligheder for at udvikle de færdige produkter i en mere bæredygtig retning, men for at vi i Danmark kan være med helt i front i forhold til udvikling af bæredygtige produkter og nye opfindelser er vi nødt til at uddanne nogle flere dygtige medarbejdere til fremtiden, forklarer Kenneth Westergaard Andersen, der udover at være direktør og medarbejder af Uni-Technology også er formand for ViD (Værktøjsindustrien i Danmark).

Dem, der allerede er blevet en del af branchen, er enormt dedikerede og brænder virkelig for deres fag. Og ifølge Kenneth Westergaard Andersen er der ikke noget mærkeligt i det.

- At være værktøjsmager er virkelig et vigtigt job. Du er med helt fra starten af processen, og ofte er du med til at udvikle prototyper. Det er fantastisk at se, hvordan en idé ender med at blive til et produkt, der kan gøre en stor forskel i mange menneskers liv.


Fakta om informationsmødet
Torsdag d. 16. september kl. 16:30-17:30
Hos Uni-Technology, Pottemagervej 2, 7100 Vejle
Tilmelding via skivecollege.dk
(Direkte link: https://skivecollege.youngcrm.com/eventportal/6814)

Kontakt
Kenneth Westergaard Andersen, Direktør Uni-Technology, tlf. 31348682, kw@kwcon.dk
Jens Høffner, Udviklingsleder Skive College, 29287136, jho@skivecollege.dk

Hvad er en værktøjsmager?
En værktøjsmager opbygger produktionsværktøjer, der fremstiller produkter i plast og metal. Det kan være vigtige dele som bruges i maskiner, og det kan være alle mulige ting fra vores dagligdag - fx et tastatur, en legoklods eller et høreapparat. En værktøjsmager står bag produkter, der er en vigtig del af mange mennesker hverdag.

Mere info om værktøjsmageruddannelsen
Film med to unge værktøjsmagere: https://www.youtube.com/watch?v=zIoAmO0mpDg
Brancheforeningens hjemmeside: https://xn--blivvrktjsmager-1lb32a.dk/
Skive College hjemmeside: https://skivecollege.dk/eud/erhvervsuddannelser/vaerktoejsmager/

 

Uni-Technology A/S
Pottemagervej 2
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73481228
P nummer: 1002403583

Kontaktperson

JWA
Jessica Westergaard Andersen
Marketing Manager
+45 31269571 jess@unitechnology.dk

Send til en kollega

0.062