23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyudlært værktøjsmager hos Stansomatic

Stort tillykke til vores lærling Sebastian, som nu kan kalde sig nyudlært værktøjsmager!

Stansomatic A/S er stolte over at kunne sige tillykke til Sebastian Landbo med sin nye titel som værktøjsmager. 

Sebastian startede i lære hos Stansomatic i 2017 og har nu færdiggjort sin uddannelse som EUX værktøjsmager. Hos Stansomatic har Sebastian været med rundt i alle afdelinger og har deltaget i hele processen fra design til færdigt værktøj. Han har prøvet kræfter med mange forskellige teknologier som blandt andet fræsning, montage og service af værktøj, sænkgnistning, trådgnistning, programmering, opspænding og fremstilling af dele til stanseværktøj.

Sebastian bestod svendeprøven med et meget flot 12-tal.

”Jeg har oplevet, at der er fokus på at skulle tænke selvstændigt og at man selv skal kunne komme med løsningsforslag på de udfordringer, som man bliver stillet. Det er fagligt udfordrende og jeg har lært meget og fået mange kompetencer.”

Lærlinge løfter vores virksomhed og vi er utrolig glade for alle vores lærlinge, som beriger os med deres talent og nysgerrige tilgang til arbejdet. Derfor er vi rigtig stolte af, at vi kan være en partner i deres uddannelsesforløb.

 

Om Stansomatic

Stansomatic A/S har over 50 års erfaring med stansning af avancerede emner i tyndt metal og stål. Vi kan tilbyde vores kunder kvalitetssikrede stanseemner og god service. De sidste 50 år har Stansomatic fremstillet tusindvis af prototyper. Vi er din samarbejdspartner gennem hele processen, som normalt starter med fremstillingen af en prototype, som også giver dig mulighed for at udføre realistiske tests inden fremstilling af et værktøj.

Stansomatic specialiserer sig i at fremstille komplekse højpræcisionsværktøjer. Det hele starter i vores konstruktionsafdeling, hvor vores erfarne teknikere udvikler og optimerer produktet til den mest optimale løsning for dig og din virksomhed.

Stansomatic tilbyder også overfladebehandling af dine produkter ligesom at vi kan tilbyde automatisk pakning af dine stanseemner samt lavergravering, lasersvejsning, omstøbning og affedtning.

Stansomatic A/S
Kornmarken 25
7190 Billund
Billund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK17470833
P nummer: 1001294107

Kontaktperson

HH
Henrik Hansen
Salg
hh@stansomatic.dk

Send til en kollega

0.035