23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Aquatic Food Factory skifter navn til Beritech Solutions

Navneskiftet sker i forbindelse med management buy out foretaget af administrerende direktør Hans Rasmussen og technical manager Søren Pedersen. Samtidig indtræder Beritech Manufacturing A/S i ejerkredsen.

Administrerende direktør Hans Rasmussen fortæller, at overtagelsen af selskabet har været under overvejelse i et stykke tid, og nu endelig er lykkedes. Nu kan den fremlagte strategiske retning og vækstambitionerne realiseres.

Virksomheden vil udvide forretningsomfanget med nye produkter og løsninger til nye markedssegmenter.  Projektering og leverancer af hele procesanlæg til fødevare- og bryggerisektoren fortsætter - både produktions- og rengøringsanlæg. Ligeledes fortsættes samarbejdet med nuværende underleverandører indenfor tankløsninger og øvrige projektleverancer på uændret basis. De nuværende fysiske lokationer i Hinnerup fortsættes også uændret.

Beritech gruppen

Som led i overtagelsen skifter selskabet navn til Beritech Solutions A/S, og bliver dermed endnu en gren i netværket med fællesnavnet Beritech. Tidligere på året blev Beritech Manufacturing A/S stiftet, da DLT ændrede ejersammensætning. De to enheder  i Beritech bliver vigtige aktører i det fremtidige strategiske arbejde med at opbygge en stærk underleverandør indenfor stålbranchen under ledelse helt eller delvist af Bent Larsen og Claus Bilde.

Partnerskabet betyder, at Beritech Solutions vil projektere, udvikle og sælge procesanlæggene, mens Beritech Manufacturing vil bearbejde komponenter og bygge de solgte anlæg på fabrikken i Aalborg.

Med vores delejerskab af Beritech Solutions A/S opnår vi en stærk partner til Beritech Manufacturing A/S. Uover at  tilføre teknisk viden og knowhow,  så passer det også godt ind i de store vækstambitioner vi har for hele  Beritech gruppen. Vi kan med dette samarbejde udnytte vores laser-skæringskompetencer på tværs og desuden tilføre svejsning og overfladebehandling til de leverancer, som Beritech Solutions leverer,"  siger Bent Larsen CEO Beritech Manufacturing.

 

Beritech Group
Svendborgvej 5
9220 Aalborg Ø
Aalborg Kommune
Danmark

Kontaktperson

CB
Claus Bilde
Økonomichef
cbi@beritech.dk

Send til en kollega

0.047