23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mod, innovation og kompetence bag bearbejdning i døgndrift

RIVALs Mazak FH 8800 kører i døgndrift med bearbejdning af emner til et par vigtige kunder i forsvarsindustrien. En innovativ tankegang og mod på at investere har givet et yderst succesfuldt projekt.

RIVAL har gennem flere år med succes arbejdet med en to-strenget produktionsstrategi, hvor man har udvidet tilbuddet til kunderne. ”Den automatiserede produktion på vores FH 8800 er en væsentlig del af den to-strengede strategi, som har banet vej for produktion af simplere emner end dem, vi typisk har lavet,” fortæller produktionschef Søren Djursland. ”Vi har brug for, at vores maskiner kører så meget som muligt for at skabe den bedste forretning for både vores kunder og RIVAL.”

Åbner nye muligheder
I dag kører produktionen af emnerne til to vigtige kunder i forsvarsindustrien i døgndrift på vores FH 8800. Produktionen passes i det daglige af et par af RIVALs ufaglærte medarbejdere, som har opbygget netop de kompetencer, det kræver at kunne kontrollere og pakke emnerne samt skifte emner i maskinen. ”Det er vigtigt for os og vores medarbejdere at have skabt den mulighed,” siger Søren Djursland. ”Vi får sværere og sværere ved at skaffe faglærte medarbejdere til at arbejde på skæve tider. Samtidig vil vi gerne give muligheder til medarbejdere med en lidt anden baggrund, som vores syriske kollega Dolovan og 33-årige Ida, som lige nu uddanner sig til industrioperatør.”

Innovation og mod baner vejen
Baggrunden for at dette projekt i dag er en succes, startede med salgschef Christian Aarups identifikation af muligheden for at få ordren på emnerne. Den tog han videre til produktionstekniker Stefan Steensgaard, som med sin innovative tankegang fik tegnet konturerne til en mulig løsning. Den arbejdede han efterfølgende videre med i tæt samarbejde med kollegerne i produktionen.
”Som et led i at få løsningen implementeret, skulle der investeres en halv million kr. i nyt værktøj og opspændingsfixturer. Den investering havde vi i ledelsen modet til at tage, fordi vi troede på projektet,” siger Søren Djursland. ”Det handler også i høj grad om, at vi er i en åben og tæt dialog med vores kunde om, at netop denne model er den rigtige, og at begge parter tror på, den er holdbar i længden.”

Korpsånd og socialt ansvar
”Dette projekt er et rigtigt godt eksempel på den korpsånd, som kendetegner os her på RIVAL, hvor vi tænker ”vi” før ”jeg”,” fortæller adm. direktør Henrik Holvad. ”Vores medarbejdere er parate til at tænke ud af boksen og løbe noget nyt i gang for at skabe værdi for både vores kunder, deres kolleger og RIVAL. Sammen med en meget transparent dialog med vores kunder og øvrige samarbejdspartnere åbner det helt nye muligheder for tætte partnerskaber. Samtidig åbner det for ansættelse af medarbejdere med en lidt skæv og ufaglært baggrund, hvilket også har høj prioritet hos os.”

 

RIVAL A/S
Svejstrupvej 23-25
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK46293819
P nummer: 1001879267

Send til en kollega

0.032