23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Wila kåret til årets praktikplads af Dansk Industri

Wila modtager årets PraktikPladsPris fra Dansk Industri som følge af en række indsatser med fokus på at tiltrække og uddanne unge mennesker med en passion for at skabe noget med hænderne og ikke mindst at indgå i et fællesskab.

"Wila A/S i Silkeborg gør mere end de fleste for at tiltrække unge lærlinge. Virksomheden holder åbent hus for folkeskolelever, er medstifter af det lokale lærlingenetværk og inviterer lokale sportsfolk til at løse opgaver. Lige nu er otte lærlinge ved at uddanne sig på virksomheden."

Sådan forklarer Dansk Industri hvorfor netop vi modtager prisen i år, og det er vi utrolig stolte over. 

Prisen bliver overrakt foran medarbejdere og borgmester Steen Vindum tirsdag den 27/8 kl. 13.15 af DI Silkeborg-Viborgs bestyrelsesformand Peter Stampe.

"Det er en virksomhed, som tænker nyt, og som gør en stor indsats for at uddanne fremtidens medarbejdere. Listen af initiativer er lang, og det er tydeligt, at det betyder meget for virksomheden at få fortalt de unge om mulighederne som faglært," siger formand Peter Stampe, DI Silkeborg-Viborg.

I oktober vil Wila A/S igen være vært for initiativet ”Kloge Hænder”, der strækker sig over tre dage i uge 40. Sidste år deltog knap 90 folkeskoleelever i dagene, der sætter fokus på de faglærte job. I foråret var vi med til at etablere ErhvervSilkeborgs lærlingenetværk, hvor de lokale lærlinge har mulighed for at danne netværk på tværs af fag og virksomhed.

"Wila har skabet en positiv fortælling, som ikke kun handler om rekruttering, men som i høj grad bliver tydelig i forhold til rekrutteringen. Det gavner virksomheden enormt, fordi aktiviteterne tager udgangspunkt i virksomhedens inderste væsen, siger Peter Stampe med reference til vores indsats i forhold til positionering over for nye, potentielle medarbejdere, som vi forsøger at fange gennem en aktiv indsats såvel online på de sociale medier som offline gennem aktive partnerskaber i både SIF, BSV og Silkeborg-Voel KFUM. 

Fakta
DI uddeler i både 2019 og 2020 en PraktikPladsPris til medlemsvirksomheder fra hele landet. Det er virksomheder, som gør en særlig indsats for at uddanne fremtidens faglærte. Knap hver femte virksomhed i de brancher, som DI repræsenterer, har forgæves forsøgt at rekruttere nye faglærte medarbejdere. Udfordringen ventes at blive større, efterhånden som flere ældre årgange går på pension. Det er derfor afgørende, at virksomhederne opretter flere praktikpladser til lærlinge og elever, så vi kan få flere dygtige faglærte. Mange virksomheder gør det allerede godt, og nogle af dem ønsker vi at hædre og fremhæve som gode eksempler for andre virksomheder i hele landet. 

Wila A/S
Mads Clausens Vej 14
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27230350
P nummer: 1004904522

Kontaktperson

SN
Steen Nordmark
CCO
nordmark@wila.dk

Send til en kollega

0.031