23948sdkhjf
Del siden
Kursus

CE-Mærkning af maskiner og anlæg

Periode(r)
Løbende optagelse

Når maskiner sammenbygges og anlæg ombygges eller ændres kan der være krav om ny CE-mærkning. Under alle omstændigheder skal maskinen være sikker.

Kendskab til reglerne er derfor afgørende vigtigt. Det drejer sig både om de internationale og de nationale regler for indretning af maskiner og anlæg.

Det er vigtigt at kunne afgøre, hvornår et sammenbygget anlæg skal have en samlet CE-mærkning og hvordan denne udføres. Det gælder ikke mindst, når der indgår delmaskiner i anlægget. Indgår der gamle og/eller importerede maskiner er der også særlige hensyn der skal tages.

På dette kursus fokuserer vi på anlæg, hvor der indgår flere maskiner eller delmaskiner, og vi kommer nærmere ind på specielle forhold i Maskindirektivets regler.

Dette kursus er anden del af to kurser, der lærer dig fra grunden om CE-mærkning af maskiner og anlæg.

Udbytte
Du får et rigtigt godt kendskab til regelgrundlaget for indretning af maskiner og CE-mærkning. Du lærer at skelne mellem en væsentlig og ikke væsentlig ændring af en maskine og hvornår det kræver fornyet CE-mærkning.

Du vil lære hvordan du skal dokumentere dine ændringer og hvad du skal være opmærksom på. Sidst, men ikke mindst vil du vide hvilke regelgrundlag du skal holde dig opdateret i, så du og din virksomhed kan handle ansvarligt.

Kursusindhold

De væsentlige krav i Maskindirektivet og nogle af de vigtigste standarder
* Bygning, sammenbygning, ombygning, ændring af både nye og gamle maskiner
* Ansvar, opgaver og praktiske råd

Krav til sikker indretning under indkøring, fejlsøgning og fejlafhjælpning, rengøring
* Hvad må fabrikantens ”eget uddannede personale”?
* Hvad må brugerens uddannede personale?
* Hvornår er en maskine ”taget i brug”?

Køb og salg af maskiner
* Køb og salg af nye og brugte maskiner: Ansvar, opgaver og praktiske råd
* Effektiv anvendelse af begrebet ”delmaskiner” ved køb og salg
* Køb af maskiner udenfor EØS: Ansvar, opgaver og praktiske råd

Maskiner under Bilag IV, kaldet ”særligt farlige maskiner”
* Hvornår er man omfattet?
* Ansvar og opgaver ved ombygning, belyst med eksempler

Andre vigtige standarder du bør kende
* Eksempler på vigtige standarder, med krav som de fleste fabrikanter og produktionsvirksomheder bør kende.

Læs mere om kurset på Maskinsikkerhed ApS hjemmeside.

Maskinsikkerhed ApS
Lejrvej 17
3500 Værløse
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30553675
P nummer: 1013407483

Kontaktperson

Pernille Brøndum
pbr@maskinsikkerhed.dk

Undervisningsadresse

Middelfart, Randers og Ballerup/Glostrup
Alle regioner
Danmark

Send til en kollega

0.046