23948sdkhjf

Welltec tæt på børsnotering

Den danske producent af teknologi til olieindustrien vil ryge direkte ind blandt Danmarks 20 største børsnoterede selskaber.
De seneste år har været en lang optur for danske Welltec. Virksomheden præsenterer hvert år rekordregnskaber, og nu er man på vej med en børsnotering, afslører stifter og hovedaktionær Jørgen Hallundbæk overfor Børsen.

Han ejer selv 60 procent af aktierne i selskabet, mens 28 procent ejes af kapitalfonden Summit Partners, og de resterende af en række medarbejdere. En Børsnotering betyder dog ikke, at Jørgen Hallundbæk sælger sin andel.

- Jeg vil blive inde. Det er tanken, at jeg fastholder majoriteten, men min ejerandel bliver nok lidt mindre end i dag, siger han til Børsen.

Han forklarer videre, at processen frem mod en børsnotering formentlig snart vil blive sat i gang, men at der ikke ligger nogen endelig beslutning endnu.

Jørgen Hallundbæk vil heller ikke vurdere selskabets værdi ved en børsnotering, men Børsen skriver, at lignende handler tyder på en samlet værdi i omegnen af 10 mia. kr. Topchefen erkender dog, at der i givet fald bliver tale om en placering i det danske C20-indeks.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078