23948sdkhjf

Globale udfordringer rammer Hoves indtjening – det tabte skal hentes i andet halvår

Hove omsatte i første halvår for 66,7 millioner kroner, svarende til en vækst på 17 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Væksten drives især af det amerikanske datterselskab, som har leveret en omsætningsvækst på 50 procent, mens moderselskabet i Glostrup holder samme omsætningsniveau som i første halvår 2021.

- Den solide vækst i USA er en kombination af salg til nye kunder samt et betydeligt mersalg hos eksisterende kunder. Samlet set er ledelsen tilfreds med udviklingen i omsætning i første halvdel af 2022, og vi forventer at lande inden for den senest udmeldte guidance på 125-145 millioner kroner i omsætning for året, skriver administrerende direktør Maja Vonsild Jørgensen i selskabet halvårsregnskab.

Driftsresultatet, ebitda, endte på 1,9 millioner kroner, hvilket både er lavere, end de 4,7 millioner kroner man nåede sidste år, men også 16 procent under det budgetterede.

- De aftagende effekter af Covid-19 er blevet erstattet af nye påvirkninger fra krigen mellem Ukraine og Rusland, som har skabt en markant øgning af leveringsudfordringer og prisstigninger på tværs af råvarer og komponenter. Især vores høj-margin produkter har været ramt af leveringsproblemer, hvorfor en del af den budgetterede omsætning og indtjening forskydes til andet halvår, lyder det i regnskabet.

Hove har derfor en god ordrebeholdning på høj-margin produkter, som forventes at bidrage positivt til ebitda i andet halvår, og derfor forventer man stadig at kunne nå det senest udmeldte resultat på 6-9 millioner kroner.

Hove A/S
Regnskabsår 1. halvår 2022 1. halvår 2021
Valuta Mio. kroner Mio. kroner
Nettoomsætning 66,7 56,8
Ebitda 1,9 4,6
Resultat af primær drift 1,3 4,3
Resultat før skat 1,2 4,1
Periodens resultat 0,6 3,3
Status balance 100,8 58,2
Egenkapital 61,5 21,9
Antal ansatte 39 34
Kilde: Hove

Læs mere om: hove
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095