23948sdkhjf

Controlled Polymers bygger ud: Ribe skal huse europæisk hovedkvarter

Controlled Polymers kunne i sidste uge sætte spaden i jorden til en stor udvidelse af matriklen i Ribes industrikvarter. Et byggeri, der viser, at den store amerikanske koncern Americhem, der købte Controlled Polymers i 2020, lægger vægt bag ordene om at gøre den danske base til det europæiske hovedkvarter.

Vice president og Americhems general manager Europa, Barto du Plessis, havde taget turen til Danmark for at tage første spadestik til en udvidelse af kontorfaciliteterne på 690 kvadratmeter fordelt på tre etager, ligesom der også opføres en produktionshal på 700 kvadratmeter med to nye produktionslinjer. Her er plads til yderligere to linjer med tiden. Byggeriet skal stå færdigt i 2023.

Til JydskeVestkysten siger hollandske Barto du Plessis, at "det kun lader sig gøre at opføre et nyt, europæisk hovedkvarter af den størrelse for en stor, amerikansk koncern med velvilje fra både Esbjerg Kommune og Business Esbjerg".

- Byggeriet viser Americhems tilknytning til både Ribe og til hele vores europæiske forretning, for det er en stor investering, vi foretager med dette byggeri. Udvidelsen er en renrumsproduktion til at servicere vores healthcareproduktion, og i Ribe kommer vi til at producere det samme som i USA. Derfor kan vi servicere kunderne på bedste vis over hele verden, siger Barto du Plessis til avisen.

Byggeriet er tegnet af arkitektfirmaet Tekt fra Esbjerg. Lokale CM Byg, Gredstedbro, er hovedentreprenør. Vita Ingeniører i Esbjerg har været rådgivende ingeniører.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078