23948sdkhjf

KN Machines udvider ejerskab og produktudvalg

Silkeborg-virksomheden omdannes fra ApS til A/S, får ny mand i ledelsen og er nu forhandler af ERMAK-pladebearbejdningsmaskiner.
KN Machines udvider ejerstaben, bliver omdannet fra ApS til A/S og er samtidig ny forhandler af ERMAK-pladebearbejdningsmaskiner.

Torben Daugaard – der gennem de seneste 5 år har været medejer og en af de drivende kræfter i Matech Maskiner – har valgt at skifte til KN Machines A/S, hvor han træder ind som medejer ved siden af Managing Director Kjeld Nielsen og CEO Karsten Møller Nielsen.

- Torben er gennem tiden den, der har installeret flest kantpresse robotceller i Danmark, og han tilfører en viden og ekspertise, vi ikke har haft før. Vi er meget glade for udvidelsen, hvor vi samtidig omdanner selskabet til et A/S, siger Karsten Møller Nielsen.

Foran med robotløsning
Samtidig med oprustningen i ledelsen har KN Machines fået forhandling af ERMAK-pladebearbejdningsmaskiner.

- Salg og automatisering af nye og brugte pladebearbejdningsmaskiner er fremtiden for os. Så vi må sige, at ERMAK-agenturet giver utrolig gode vilkår for det nye samarbejde. Om 2-3 år ser vi ERMAK som en af de helt store spillere på det europæiske marked. Vi har besøgt forhandlere i andre europæiske lande, og her er udviklingen startet. Vi vil ikke vente på, at vi kommer bagefter her i Danmark. Så for vores kunders konkurrenceevnes skyld, må fremtiden være god kvalitet til realistiske penge, gerne med en robot løsning. Her passer ERMAK perfekt ind i det billede, vi ser, konstaterer Torben Daugaard.

Går ind med stor optimisme
Med en samlet produktion på 3.000 maskiner årligt, 60 ansatte alene i R&D-afdelingen og en 2-årig garanti på en del produkter anser han ERMAK for at være et kompetent match, og samme toner lyder fra ”den gamle” del af ledelsen i KN Machines.

- Vi går ind på markedet med stor optimisme, og vi vil altid have 4-6 maskiner i vores udstilling. Maskinerne kan ses, prøves og selvfølgelig leveres omgående, siger Karsten Møller Nielsen, direktør for KN Machines med en tilføjelse om, at KN Machines vil fortsætte med salg af nyere brugte maskiner som hidtil.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.675