23948sdkhjf

Større overskud end ventet hos Bosal-Sekura

Den østjyske producent af sikkerhedskabiner oplever atter vækst efter at være blevet ramt hårdt af finanskrisen.
Bosal-Sekura’s nettoomsætning endte på 165,9 mio. kr. i 2011, og det betød en fremgang på ca. 7 procent sammenlignet med året før. Samtidig tog overskuddet før skat et pænt hop fra 0,8 mio. kr. i 2010 til 8,9 mio. kr. i 2011.

Ifølge virksomhedens regnskab er overskuddet større end forventet. Selv om det er påvirket positivt af reguleringer på 3,3 mio. kr. fra tidligere år, betegner virksomhedens ledelse det som tilfredsstillende. Den positive udvikling ventes da også at fortsætte i 2012.

- Den internationale finanskrise, der specielt har ramt det markedssegment, hvor vi sælger kabiner, ser nu ud til at have stabiliseret sig, og tendensen for 2012 udviser et lidt højere aktivitetsniveau end 2011. Omsætningen i 2012 forventes derfor at blive højere end i 2011, ligesom det er forventningen, at virksomheden igen vil udvise en betydelig positiv indtjening, skriver Bosal-Sekura i sit regnskab.

Antallet af medarbejdere voksede i 2011 med syv til 111. Det er dog stadig langt fra de 264, man havde i regnskabsåret 2008, hvor man omsatte for små 300 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112