Dong tester ny Siemens-mølle
Energiselskabet har fået tilladelse til at teste to af næste generations offshore vindmøller på Gunfleet Sands 3 havmøllepark i det sydøstlige England.
- Gunfleet Sands 3 demonstrationsprojektet markerer et vigtigt skridt i industriens arbejde med at reducere prisen på energi. Runde 3 projekterne i Storbritannien er på dybere vand, og vil have en langt større kapacitet end de eksisterende vindmølleparker, ligesom møllernes kapacitet også vil øges. Dette demonstrationsprojekt flugter med Dong Energys ambitioner om at styre udviklingen i vindindustrien mod industrialisering og gøre offshore vindkraft endnu mere konkurrencedygtigt.
- Vi er glade for at være de første til at teste Siemens-møllen på havet. Dong Energy er fokuseret på at gøre offshore vindkraft mere konkurrencedygtig, og vi er sikre på, at de større møller vil hjælpe os med at nå dette mål, fortsætter han.
Konstruktionen af de to nye møller starter til maj, og de vil være installeret i november i år. De vil blive nettilsluttet gennem et separat kabel. Dong Energy vil herefter gennem tests verificere vindmøllernes ydelse, pålidelighed og funktionalitet.
En prototype af 6 MW-møllen bliver også testet på onshore testcentret i Høvsøre.