23948sdkhjf

Ny version af Edgecam

Hexagon har udgivet en ny version af Edgecam, en version der indeholder en lang række nye funktioner og forbedringer.

- Med Edgecam 2022 får brugeren mange nye funktioner og mange forbedringer, som imødekommer de behov, vi ser ved kunderne. Derfor giver det produktionsvirksomheder endnu bedre muligheder for at udnytte maskinerne og øge produktiviteten, siger Hasse Dahl-Sørensen, application engineer hos Edge-Team.

Væsentlige forbedringer i performance er én af de ting, som er med til at øge produktiviteten. Blandt andet bliver beregningstiden reduceret, når man arbejder med roughing cycle, hvor værktøjsbaner bliver genereret to-tre gange hurtigere end i den tidligere version.

Edgecam 2022 kommer med en ny funktion i forhold til skrub stik spors cyklus, som gør, at man kan beregne værktøjsbaner langt hurtigere. Den nye funktion kan læse på nuværende råmateriale og ikke start-råmateriale, det giver bedre værktøjsbaner og fjerner luftspåner. Afhængigt af emnet kan det give tidsbesparelser på helt op til 50-60 procent.

Edgecam 2022 åbner også op for simuleringer af 3-aksede fræseemner i NCSIMUL Essential, hvilket simulerer på værktøjsbaner og hjælper med at simulere mere korrekt end tidligere.

Ønsker man en simulering som 100 procent kan eliminere kollisioner, skal man vælge NCSIMUL til som et særskilt produkt. NCSIMUL læser på de faktiske NC-koder og kan således forhindre alle kollisioner.

I Edgecam 2022 kan der desuden nævnes ting som six axis machine tool configuration, roughing cycle minimum helix control, machine simulation turnmill X axis on spindle, text mill and slot cycles, finish groove cycle og mange flere.

Der er ifølge Hasse Dahl-Sørensen mange nye funktioner, som brugerne hurtigt vil få gavn af.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11