23948sdkhjf

Klumme: Kan aluminium redde arbejdspladser i Danmark?

Et ret stort spørgsmål, men som direktør for den danske klynge og innovationsnetværk omkring aluminium – AluCluster, er spørgsmålet en helt naturlig del af vores dagligdag.
Klumme af Michael Nedergaard, administrerende direktør, Alucluster

Vi skal på vegne af virksomhederne i vores netværk tænke, ikke bare på bundlinie i hver enkelt virksomhed, men også på udvikling for hver enkelt virksomhed og i særdeleshed udvikling i vores industrisamfund. Derfor ligger det mig meget på sinde at løfte eller komme med indtryk til debatten om, hvad Danmark – industrimæssigt skal leve af i fremtiden.

En klynge eller et netværk som vores får på hel naturlig vis et ganske fantastisk indblik i en specifik industri. Generel status, udviklinger for enkelte virksomheder og retningspile for industrien som sådan.

Status for aluminium viden i Danmark
Set helt objektivt består aluminiumindustrien i dag af en skov af små og mellemstore virksomheder. Der er en tydelig fællesnævner for dem alle, nemlig at de med udgangspunkt i dette materiale aluminium har specialiseret sig dybt i mange forskellige retninger. Man har igennem årtier formået, langsomt, at tilegne sig mere og mere specialiseret viden, innoveret og i det hele taget oparbejdet en knowhow, som er ganske eftertragtet. Faktum er, at rigtigt, rigtigt mange virksomheder med en dedikeret dagligdag omkring aluminium tjener gode penge i disse år og ansætter i stor stil. Der er ingen tegn på, at denne udvikling stopper, og i nært samarbejde med vores brancheorganisation, Aluminium Danmark, DI er vi meget obs. på, at denne vækst kan omsættes på eksportmarkederne.

Aluminium er lidt mere kompliceret at arbejde med, der er lidt flere muligheder, og prisen for slutproduktet er højere end eksempelvis et tilsvarende produkt i stål. Netop derfor er materialet så egnet til den danske arbejdsstyrke, og det vi skal leve af i fremtiden.

Samlet vækst – hvordan?
Helt generelt indeholder aluminium jo elementer, som burde få politikerne op af stolene i positiv forstand. Falder debatten på miljø, så genanvendes aluminium 100 %, og af alt aluminium der er produceret siden 1850 er ca. 70 % stadig i omløb. Det koster kun 1/20 del af energibehovet at genanvende aluminium frem for at udvinde det. Falder snakken på CO2, så vejer aluminium 1/3 af stål, og det har store konsekvenser for alt, der skal flyttes fra A til B.

Der er et tydeligt behov for, at vi herhjemme begynder at fokusere helt anderledes i forhold til uddannelse, i forhold til forskning og i det hele taget den generelle forståelse for, hvad man kan opnå med dette materiale.

Netop forståelsen er det helt essentielle bag ved denne klumme. Vi møder dagligt fordomme omkring, hvad man tror man ikke kan med materialet aluminium. Kan vi alle i fællesskab komme mange af disse fordomme til livs, står vi foran et enormt vækstpotentiale i aluminium. Det er i dag muligt at konstruere store offshore-konstruktioner i aluminium, konstruktioner til vindmølleindustrien, komplet inventar til fremtidens super sygehuse, og jeg kunne fortsætte. Budskabet er klart til alle – der er masser af potentiale, og det store boom kan komme fra både politisk hånd, men også via en øget forståelse for konstruktion og aluminium.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093