23948sdkhjf

Agromek udsættes

Agromek skulle efter planen skulle efter planen være løbet af stablen i Messecenter Herning 19.-22. januar 2021, men det sætter corona-situationen en stopper for, meddeler messens ledelse.

- Corona-situationen og de mange usikkerheder betyder, at vi som ansvarlig messearrangør nu udsætter Agromek, siger Sten Andersen, der er formand for Agromek.

Beslutningen om en udsættelse kommer efter endnu et corona-pressemøde, hvor de skærpede restriktioner blev forlænget, og hvor sundhedsministeren ikke kunne stille lempelser i udsigt i år. Den udmelding har skabt yderligere usikkerhed, og formanden understreger samtidig, at beslutningen om udsættelsen er sket efter mange overvejelser og har været undervejs et stykke tid.

- At udsætte Agromek involverer rigtig mange interessenter – blandt andre messens samarbejdspartnere, de mange udstillere og en lang række faglige aktiviteter. Derfor er vi meget taknemmelige for, at vores beslutning om udsættelsen sker med opbakning fra messekomité, samarbejdspartnere og de udstillere, vi indtil nu har nået at tale med, siger Sten Andersen og understreger, at arbejdet med at finde de nye datoer har højeste prioritet.

Beslutningen om udsættelsen bakkes op af ejerkredsen bag Agromek, Dansk Agro Industri og Landbrug & Fødevarer. Formanden for Dansk Agro Industri, Jens-Peter Lundgaard, konstaterer, at udsættelsen sker trods stor interesse for at komme på messen.

- Det er i den nuværende situation den helt rigtige beslutning at udsætte Agromek. Samtidig skal vi tage med i det videre arbejde, at der har været stor interesse for at komme på messen, en bred opbakning fra brancherne og derfor et godt salg. Udsættelsen sker alene på baggrund af usikkerheden omkring corona-situationen, fastslår Jens-Peter Lundgaard.

Agromek blev i 2018 besøgt af 40.214 besøgende fra 51 lande og havde 540 udstillere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094