23948sdkhjf

Erhvervsskoler klar til at udstede svejsecertifikat i aluminium

Stadigt stigende brug af aluminium i industrien stiller også større krav til den håndværksmæssige uddannelse af fx svejsere.
Industriens Uddannelser har lyttet til branchens efterspørgsel og har udviklet otte nye AMU-kurser indenfor aluminiumsvejsning. Medio november er en række af Danmarks erhvervsskoler klar til at udstede svejsecertifikater i TIG- og MIG-svejsning af aluminium via skolecertificeringsordningen.

- I vores daglige kontakt med aluminiumsvirksomheder hører vi, at mange virksomheder, trods de hårde tider, oplever vækst i deres aluminiumsproduktion. Derfor er det glædeligt, at skolecertificeringsordningen nu bliver en realitet – med stadigt stigende krav til kvalitet er det vigtigt, at vi får højnet niveauet og uddannelses-tilgængeligheden indenfor aluminium, udtaler direktør Michael Nedergaard, AluCluster.

De strammede krav ift. CE-mærkning af aluminiumskonstruktioner til bygninger, som træder i kraft pr. 1. juli 2012, vil føre til øget krav om svejsecertifikater for at kunne opfylde kravene i DS/EN 1090 og DS/EN ISO 3834. Netop derfor er det belejligt, at der er nu kommer muligheder for kvalificeret uddannelse indenfor aluminiumssvejsning.

Gå-hjem-møde
I anledningen af at Herningsholm Erhvervsskole pr. 15. november er i stand til at udbyde skolecertificering indenfor aluminiumssvejsning inviterer skolen til gå-hjem-møde den 7. december om svejsning i aluminium. Med indlæg fra Centres of Excellence, Force Technology, AluCluster samt praktisk demonstration af Friction Stir Welding er der lagt op til en spændende eftermiddag.

Hele programmet og tilmelding findes på Herningsholm Erhvervsskoles hjemmeside .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109