23948sdkhjf

Mekanord vil starte kinesisk produktion

Gearproducenten vil have øget andel af det østasiatiske skibsbygningsmarked.
Allerede nu er Mekanord etableret med et salgs- og servicekontor i Kina, og næste skridt bliver at starte en egentlig produktionsenhed, der skal være med til at forbedre Frederikshavn-virksomhedens konkurrenceevne.

- Det er en betragtelig investering at etablere produktion i Kina, men hvis vi ikke gør det, må vi se i øjnene, at det er svært at se, hvad der skal være vores fundament fremadrettet. Vi taber terræn til konkurrenterne, hvis vi ikke går med ud, udtaler direktør Søren Kongsbak Klyvø til Børsen.

Fastholder dansk produktion
Det er specielt det kinesiske og sydøstasiatiske skibsbygningsmarked, der er lukrativt for den nordjyske gearproducent, og derfor er Mekanord nødt til at komme tættere på kunderne, vurderer Søren Kongsbak Klyvø.

Han understreger dog, at der ikke pilles ved den nuværende produktionen i Frederikshavn. Her producerer og servicerer man blandt andet gear til vindmølleindustrien, og det vil ikke kunne betale sig at flytte det til Kina. Derudover vil man gerne være tæt på den europæiske produktion af gear til supply-skibe til vindmølleindustrien.

Mekanord har endnu ikke sat en tidsramme for, hvornår en kinesisk produktion skal etableres.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094