23948sdkhjf

VKR Holding slanker strukturen

Selskabet bag bl.a. Velux og Exhausto halverer bemandingen som led i en ny strategi. Adm. direktør Leif Jensen træder tilbage efter ti år som øverste chef.
VKR Holding får nu ny strategi og en slankere struktur. Holdingselskabet vil fremover udelukkende fokusere på rollen som finansiel investor, mens al forretningsudvikling varetages i de eksisterende forretningsområder.

Beslutningen medfører, at antallet af medarbejdere i VKR Holding reduceres fra 80 til cirka det halve, og adm. direktør Leif Jensen benytter samtidig lejligheden til at fratræde.

- De spændende og udfordrende dele af mine nuværende opgaver falder bort med strategiskiftet, og jeg finder det derfor mest naturligt, at nye kræfter får til opgave at eksekvere den ændrede strategi, forklarer Leif Jensen, der overlader posten til Jan Lundsgaard Jensen, som har været CFO i VKR Holding siden 1. april 2006.

Et mere traditionelt finansielt holdingselskab
Byggebranchen har været hårdt ramt siden 2008, og der er fortsat stor usikkerhed om udviklingen i de makroøkonomiske nøgletal.

Ejere og bestyrelse har løbende vurderet VKR Holdings strategi og rolle i forhold til forretningsområderne og er nået frem til, at tiden nu er inde til en ændring for også fremover at kunne øge værdiskabelsen:

- Vi vil nu fokusere på vores rolle som finansiel investor. Forretningsområderne skal være mere selvbærende og selv varetage forretningsudvikling og operative opgaver. Den nye strategi indebærer et mere traditionelt finansielt holdingselskab med en slank struktur, ændret bestyrelse med flere finansielle kompetencer og fuld decentral ledelse i de eksisterende forretningsområder. Konsekvensen bliver en reduktion af antallet af medarbejdere i VKR Holding fra 80 til cirka halvdelen, hvilket betyder at vi desværre er nødt til at tage afsked med mange dygtige medarbejdere, siger bestyrelsesformand Søren Bjerre-Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064