23948sdkhjf

Grundfos flytter til Fårvang

Halvdelen af koncernens danske varemodtagelse flytter sidst på året til Fårvang, hvor man har lejet de tidligere Gangsø-haller.
Grundfos flytter cirka 30 arbejdspladser fra Bjerringbro til Fårvang.

Det sker med et ønske om at få samling på koncernens danske varemodtagelse og lager, som rykker ind i de møbelhaller, der før husede det konkursramte Gangsø Møbler.

Grundfos har således lejet de 11.500 i Erhvervsparken, hvor cirka halvdelen af de 65 ansatte i den nuværende varemodtagelse skal arbejde fra november-december i år.

- Vi er i gang med at optimere varestrømmen fra leverandører til produktionslinjen. I stedet for at have lagre på de syv-otte fabrikker, vi har, skal vi have etableret en central varemodtagelse for Grundfos’ danske produktionsselskab i Bjerringbro, forklarer indkøbschef for pumpekoncernens danske fabrikker, Henrik R. Rasmussen, til Midtjyllands Avis.

Grundfos overtager lejemålet fra 1. oktober, og valget er faldet på netop møbelhallerne i Fårvang, fordi de tillader let adgang for de lastbiler, der kommer med stål, plastikkomponenter, skruer, bolte og andre materialer, som bliver brugt i pumpe-produktionen, skriver avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109