23948sdkhjf

Nyt om navne: To nye hos Treco

Den nordjyske virksomhed opruster inden for produktionsteknik og indkøb

Niels Jørgen Hvilsom er blevet ansat som production-/quality engineer  og Charlotte Ettrup Nøhr som procurement-/logistics trainee hos Treco.

De to ansættelser giver de andre medarbejdere på Treco CMB mere tid til at fokusere på andre områder i organisationen.

For business unit director, Nicolaj Bøjlund Andersen, der er den daglige leder på Treco CMB, betyder det, at han kan fokusere mere på videreudvikling af virksomhedens koncept om dedikeret produktion.

– Vores langsigtede strategi er at øge volumen til dedikeret produktion, fortæller Nicolaj Bøjlund Andersen, og uddyber:

– Med Niels Jørgen og Charlotte på kontoret får jeg mere tid til at gøre produktionen på Treco CMB mere effektiv og smidig. Samtidig kan jeg også fokusere på andre kunder, hvor et dedikeret produktions-setup er en mulighed.

Niels Jørgen Hvilsom skal styrke håndteringen af kvalitet og produktionsoptimering.

– Med Niels Jørgen får vi en medarbejder i administrationen, der udelukkende fokuserer på det tekniske, siger Nicolaj Bøjlund Andersen, og fortsætter:

– Tidligere var det tekniske delt ud blandt flere medarbejdere. Nu får vi samlet alt med produktionsteknik og kvalitet hos en dedikeret medarbejder. Det gør, at vi er godt rustet til at øge vores kapacitet både nu og i fremtiden.

En øget produktion betyder flere indkøb og bestillinger, og med Charlotte Ettrup Nøhr for Treco flere ressourcer til at håndtere indkøb.

– Charlotte kommer til at arbejde med den daglige håndtering af indkøb. Derudover skal hun hjælpe procurement/logistics coordinator Heidi Bøgh Jensen med styring og planlægning af indkøb, når der er behov for det, fortæller Nicolaj Bøjlund Andersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094