23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelser og direktioner - del 1

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.

A.A.G. Aalborg Gummivarefabrik A/S
Ole Mølgaard Kristensen er trådt ind som formand for bestyrelsen i A.A.G. Aalborg Gummivarefabrik A/S og som bestyrelsesmedlem i A.A.G. Holding Aalborg A/S. Søren Mølgaard Kristensen har forladt posten som bestyrelsesformand i begge selskaber, mens også John Andersen er trådt ud af bestyrelsen begge steder. Niels Winther Svendsen er trådt ind i bestyrelsen i A.A.G. Holding Aalborg A/S (kilde: CVR).

A.A.G. Aalborg Gummivarefabrik A/S er leverandør af tekniske gummiprodukter.

All NRG A/S
Ole Bigum Nielsen er trådt ind i bestyrelsen i All NRG A/S såvel som All NRG Holding A/S (kilde: CVR).

All Nrg Group er serviceleverandør til offshore vind-industrien.

Baytech A/S
Laila Skovsgaard har erstattet Brian Christensen som bestyrelsesformand i Baytech A/S, mens også Jan Tingleff Bruun, Morten Einshøj Petersen og Per Godsk Stelmach er trådt ind i bestyrelsen. Ud er gået Gert Kristiansen (kilde: CVR).

Baytech A/S producere logistik- og handlingløsninger til industrien.

Betech A/S
John Åge Lazar er trådt ind i direktionen for Betech A/S, mens nu tidligere administrerende direktør Michael Sjolte er trådt ud (kilde: CVR).

Betech A/S er leverandør af pakninger, tætninger og teknisk gummi.

Biomatics Technology ApS
Christian Erik Wittenborg Lysholm, Knud Odgaard Pedersen og formand Anders Holme Jensen er alle trådt ud af bestyrelsen i Biomatics Technology ApS (kilde: CVR).

Biomatics Technologys A/S er specialiseret i systemer til automatiseret og realtids-monitorering af biotech-produktion.

Birodan A/S
Michael Ohm har erstattet Christian Fredberg i bestyrelsen i Birodan A/S (kilde: CVR).

Birodan A/S sælger udstyr for industrigas, F-gas, ammoniak samt produkter til brænder-, kedel-, og varmevekslerproduktion.

CO4 Maskinfabrik A/S
Kurt Anthonsen er trådt ud af bestyrelsen for henholdsvis CO4 Maskinfabrik A/S og CO4 Ejendomme ApS (kilde: CVR).

CO4 Maskinfabrik A/S er en østjysk underleverandør.

Core A/S
Michael Kaalund er trådt ind i bestyrelsen for Core A/S, mens Henrik Fogh Sørensen er trådt ud (kilde: CVR).

Core A/S udvikler procesteknologi til brug for energibesparelser og kapacitetsforøgelser i produktionsvirksomheder.

Dansk Graveringscenter ApS
Annette Andersen, Allan Fogh og Kent Skaarup Munch er trådt ind i bestyrelsen i Dansk Graveringscenter ApS, mens Helle Borring Jensen og Sven Mogensen er trådt ud (kilde: CVR).

Dansk Graveringscenter ApS er blandt andet specialiseret i lasergravering.

Dantech DK ApS
Henrik Jeppesen og Søren Peter Søgaard er trådt ud af bestyrelsen i Dantech DK ApS. Sidstnævnte er til gengæld trådt ind i direktionen i stedet (kilde: CVR).

DanTech leverer maskiner og rådgivning til fødevareindustrien.

DOT A/S
Kjeld Thomsen er trådt ind i bestyrelsen for DOT A/S, mens Per Borup Jensen er trådt ud (kilde: CVR).

DOT A/S er en midtjysk overfladebehandlingsvirksomhed.

Flowhow ApS
Peer Grønborg Guldbrandsen er ny administrerende direktør i Flowhow ApS, mens også Mads Jespersen er trådt ind i direktionen (kilde: CVR).

Flowhow ApS sælger software samt konsulentydelser fra design til produktion af plastemner til plastindustrien.

Gerstenberg Services A/S
Frank Majgaard Hansen, Torben From Nielsen og ny formand Knud Aage Gerstenberg er trådt ind i bestyrelsen i Gerstenberg Services A/S. Nu tidligere formand Knud Erik Juhl Jensen, Thomas Troels Nielsen og Bjarne Rasmussen er trådt ud (kilde: CVR).

Gertenberg Services A/S udvikler maskiner til margarineproceslinjer og er ligeledes leverandør af reservedele.

Give Stålspær A/S
Troels Behnke Skak har erstattet Morten Kongsbak i bestyrelsen for Give Stålspær A/S (kilde: CVR).

Give Stålspær A/S er blandt Danmarks førende producenter af stålkonstruktioner til byggesektoren.

Global Wind Service A/S
Richard Olav Aa har erstattet Tom Johan Austrhein som bestyrelsesformand for Global Wind Service A/S. Den nu tidligere formand fortsætter i bestyrelsen som medlem (kilde: CVR).

Global Wind Service A/S leverer vindmølle-teknikere og –ekspertise til vindmølleejere over hele verden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125