23948sdkhjf

VM-industritekniker træner i Tyskland

Den 21-årige industritekniker og EUX-elev René Kling Hansen fra Haderslev bruger rigtig meget tid på træning til VM.

Lige nu opholder han sig i Bielefeld i Tyskland, hvor han forbereder sig på den type CNC-maskine, VM-opgaverne skal løses på.

René er med på SkillsDenmarks landshold til WorldSkills 2017 i Abu Dhabi midt i oktober. Til hverdag arbejder han på en af Sønderjyllands største virksomheder, Valmont SM i Rødekro.

WorldSkills samler denne gang 1.260 unge fra over 50 nationer. I Renés konkurrence stiller 22 nationer op, og blandt opgaverne bliver at dreje forskellige metalemner med den største præcision.

DMG Mori er hovedsponsor og leverandør af CNC-maskinerne til WorldSkills 2017, og de har inviteret René på en uges kursus. Et tilbud alle konkurrencedeltagere har fået. Et væsentligt element i ugens træning er opgaven fra sidste WorldSkills, som blev holdt i 2015 i Brasilien.

Det danske landshold med i alt 15 deltagere, rejser til Abu Dhabi 10. oktober, og 19. oktober udråbes verdensmestrene i de i alt 49 fag, der skal konkurreres i.

Med sig har René Kling Hansen faglærer Henrik Nielsen fra Learnmark Horsens, der optræder i rollen som WorldSkills-dommer, og virksomheden Valmont SM sender Renés værkfører Orhan Colakovic med for at støtte ham.

Der er WorldSkills hvert andet år, og SkillsDenmark har deltaget med landshold siden 1999. Især i de senere år har der været medaljer med hjem – i London i 2011 fik vi to verdensmestre – og i Sao Paulo i 2015 blev det til en sølv- og to bronzemedaljer, mens seks af de øvrige landsholdsdeltagere kom hjem med ”Medaillons of Excellence”, som gives, når der er opnået mere end 500 af 600 mulige point.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078