23948sdkhjf

Nu ekspanderer Jydepejsen igen

Den vestjyske producent af brændeovne udvider medarbejderstaben og investerer i produktionen.

Sidste år gik Jydepejsen konkurs, men aktiviteterne blev efterfølgende overtaget af Flexi Metal. De har valgt at trække produktionen af råovne hjem fra Slovakiet, så de i stedet bliver produceret hos Flexi Metal selv. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Samtidig er aktivitetsniveauet steget hos Jydepejsen, der derfor har udvidet fra 10 til 16 ansatte. Derudover investeres der også i produktionen.

- Lige efter overtagelsen blev der lagt nyt tag på Jydepejsens fabriksbygninger, og på det seneste er der investeret i et nyt maleanlæg til cirka én million kroner. Det er alt sammen positive signaler, siger Michael Nielsen, der er indkøbsdirektør og ansvarlig for salget på det danske marked, til Dagbladet Holstebro-Struer.

Originalartikel: http://dagbladet-holstebro-struer.dk/holstebro/Jydepejsen-skruer-op-for-blusset/artikel/333011

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094