23948sdkhjf

Nyt om navne: BK Engineering udvider projektleder-teamet

Som følge af kundernes voksende behov for assistance inden for ingeniøropgaver har BK Engineering ansat Rune Østergaard Sayk som ny projektleder.

Rune Østergaard Sayk kommer med en baggrund som mekanisk ingeniør med fokus på styring og regulering samt mekanisk konstruktion. Med næsten 20 års erfaring har han været involveret i adskillige projekter og har arbejdet indenfor flere forskellige markedssegmenter. Forud for ansættelsen hos BK Engineering, har Rune Østergaard Sayk haft ansættelse hos Portland, Nilfisk Food og senest hos Asetek, hvor han bestred en stilling som projektleder.

- Runes mangfoldige baggrund indenfor projektledelse, 3D/2D-design og -produktion samt dokumentation og udvikling af tekniske sagsmapper gør ham i stand til at levere support, som imødegår de kundespecifikke forespørgsler på såvel ledelses- som eksekveringsniveau. Han vil primært arbejde med vores industrielle kunder som højre hånd for deres ingeniørteam. Vi er glade for at kunne byde ham velkommen ombord, udtaler Søren Holm Madsen, afdelingsleder hos BK Engineering.

Rune Østergaard Sayk har en kandidatgrad som civilingeniør i elektromekanisk systemdesign fra Aalborg Universitet og har gennem sin karriere gennemført adskillige projektledelseskurser. Han er desuden rutineret bruger af forskellige tegneprogrammer såsom SolidWorks, PDM, Inventor og AutoCAD.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064