23948sdkhjf

Plasttryk-virksomhed mangedobler ydeevnen

Nyt anlæg forøger Scan Moulds kapacitet 32 gange.

- Hvis man skal være med i dette marked og med base i Danmark er det helt centralt at man er i besiddelse af den mest moderne teknologi på området og konstant arbejder med effektivitet og kvalitet, som de vigtigste parametre.

Sådan siger Martin Fundal, som er hovedaktionær i Scan Mould, der netop har investeret betragteligt i et nyt anlæg til deres produktion af etiketter.

Støber etiketten
Jyllingevirksomheden arbejder med såkaldt in-mould teknologi, som er betegnelsen for en dekorationsform som anvendes på plastikemballage. I stedet for at sætte en selvklæbende etiket udenpå emballagen lægger en robot en tynd plastiketiket ind i støbeformen, så denne smelter sammen med selve emballagen under indstøbning.

Dette giver mulighed for at skabe flotte emballager, som ikke er så følsomme overfor våde miljøer og i det hele taget sikrer at producentens budskaber, varedeklarationer osv. kommer frem til forbrugeren som ønsket. 

Første af sin slags
Seneste investering i virksomheden er et stanseanlæg fra Tyske KBA, som i runde tal betyder en forøgelse af kapaciteten med 32 gange og dermed skaber grundlaget for, at fortsætte væksten og blive en væsentlig leverandør til de Skandinaviske plaststøberier som arbejder med in-mould dekoration i deres emballageløsninger.

- Vores nye anlæg er kun det andet af sin slags i verden og gør kort fortalt at vi nu kan matche vores ganske store trykkapacitet i efterbehandlingsafdelingen og dermed påtage os større opgaver med markant kortere leveringstider, fortæller Martin Fundal.

ScanMould blev i 2015 skilt ud af søsterselskabet ScanKet for, at opbygge en specialiseret produktion af in-mould etiketter til det Skandinaviske marked og har siden da etableret sig som et alternativ til de Sydeuropæiske virksomheder, som ellers har domineret dette voksende marked i en årrække.

ScanMould beskæftiger i dag 12 medarbejdere i Jyllinge lidt nord for Roskilde og forventer at runde de 20 medarbejdere indenfor de næste 12 måneder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078