23948sdkhjf

Mekanord vil satse yderligere på vindmøllegear

Marine- og vindmølleindustrien skal udvikles til at være to ligeværdige forretningsområder hos den nordjyske gearproducent.
I mere end 30 år har Mekanord produceret og serviceret gear til marineindustrien, men i de seneste år har også vindmølleindustrien vist sig som et interessant forretningsområde. Sidstnævnte skal nu fylde endnu mere hos Frederikshavn-virksomheden.

- Der skal skabes vækst og udvikling på service og reparation af vindmøllegear, hvor vi skal have en større volumen, men marinegear skal stadig være en betydelig del af forretningen, siger direktør Søren Klyvø til Børsen.

Finanskrise giver muligheder
Finanskrisen har ellers været hård ved gearproducenten, og sidste år gik virksomheden i betalingsstandsning. Siden har lokale investorer imidlertid skudt 10 mio. kr. i selskabet, som derfor står godt rustet.

Netop den kapitaltilgang skal blandt andet bruges til at opruste inden for vindmølle-aktiviteterne. Og Søren Klyvø tror på, at netop finanskrisen kan give den nordjyske virksomhed en fordel på grund af den lange erfaring, man har med service og reparationer.

- Krisen har skærpet konkurrencen. Der har været en opbremsning i, hvor meget nyt der bliver solgt, og det har fået flere aktører i vindmøllebranchen til at se nærmere på markedet for service og reparation, siger han til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093