23948sdkhjf

Det sker: Rustfrit ståls dominans i fødevareindustrien truet

Tre virksomhedsnetværk står bag stor inspirationskonference i Esbjerg om brug af alternative konstruktionsmaterialer i fødevareindustrien.
I adskillige år har konstruktører af maskiner til fødevareindustrien per refleks altid valgt rustfrit stål. Men nu er det ved at være tid til at gøre op med den form for konservatisme. Nye materialer som aluminium og plast trænger sig på, når det handler om at optimere procesudstyr.

Virksomhedsnetværket Stålcentrum gennemfører i samarbejde med aluminiumsklyngen AluCluster og Plast Center Danmark en konference i Esbjerg, hvor formålet er at informere konstruktørerne om de mange alternative materialemuligheder, der er ved fremstilling af procesudstyr til fødevaresektoren. Konferencen finder sted den 19. maj.

Plast og aluminium vinder frem
De rustfrie ståltyper som 304 og 316 vil fortsat være fremherskende, men det kan være hensigtsmæssigt at anvende alternative materialer til en række udstyrsdetaljer. Aluminium kan ekstruderes i andre former end rustfrit stål, og plast har stor fleksibilitet i støbning og formgivning.

- Traditionelt har aluminium været valgt fra, fordi det ikke kan holde til de basiske rengøringsmidler, der anvendes i fødevareindustrien. Men nye former for overfladebehandling af aluminium har formindsket det problem, så det er bestemt værd at genoverveje, hvilke materialer man anvender, siger lederen af Stålcentrum, forretningsfører Jon J. Kold.

Tilsvarende er der sket en stor teknisk udvikling inden for plast og fiberarmerede kompositter.

Vil fremme brugen af nye materialer
- En evigt tilbagevendende udfordring for hygiejnisk design er boltesamlinger, der nemt kommer til at virke som smudssamlere. Her kan plastmaterialer måske være en fordel, fordi det bliver muligt at fremstille mere komplekse emner uden samlinger, fortsætter Jon J. Kold.

Ud over temadagen er det tanken, at Stålcentrum, AluCluster og Plast Center Danmark, i samarbejde med andre aktører vil gennemføre projekter, der skal fremme brugen af nye materialer til procesudstyr til fødevareproduktion. Det sker med henblik på at optimere udstyret og opnå en bedre Total Cost of Ownership ved innovativt at kombinere de forskellige materialer.

- Umiddelbart ser jeg tre indsatsområder: Industrielt design, konstruktionernes styrke og
materialeudvikling/-udvælgelse, slutter Jon J. Kold.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078