23948sdkhjf

Vindmøller giver omsætningstilbagegang hos Hydra-Grene

Der var markant tilbagegang i omsætningen hos hydraulik-leverandøren i første kvartal. Der er dog stadig sorte tal på bundlinjen.
Hydra-Grene realiserede i første kvartal 2010 en omsætning på 81,8 mio. kr. mod 119,4 mio. kr. i samme periode i 2009.

Resultat af primær drift blev i første kvartal 2010 på 7,6 mio. kr. mod 19,4 mio. kr. i første kvartal 2009. Resultat før skat blev ligeledes på 7,6 mio. kr. mod 18,4 mio. kr. i 2009.

Stigende aktivitet i andet kvartal
Tilbagegangen kan især henføres til, at afsætningen til vindmølleindustrien har været markant mindre end i samme kvartal i 2009. Fra industrien i øvrigt er der fortsat generelt afdæmpet efterspørgsel, men dog med nogen bedring i visse segmenter.

- Efter en meget svag afsætning til vindmølleindustrien i første kvartal 2010 opleves der for øjeblikket en stigende aktivitet, og forventningerne til efterspørgslen fra vindmølleindustrien i andet halvår 2010 ser markant bedre ud, skriver Hydra Grene i sit kvartalsregnskab.

På den baggrund har Hydra-Grene valgt at fastholde forventningerne til 2010, hvor man regner med en omsætning i niveauet 400-450 mio. kr. med et EBIT på 40-60 mio. kr.

Fremgang hos søsterselskab
I søsterselskabet Grene, der leverer reservedele og tilbehør til landbruget, var udviklingen mere positiv. Her omsatte man i første kvartal for 281,5 mio. kr. mod 278,9 mio. kr. i 2009. Resultat af primær drift blev 1,8 mio. kr. mod 1,4 mio. kr. i 2009, og resultat før skat blev i 1,4 mio. kr. mod et underskud på 13,7 mio. kr. i første kvartal 2009.

Grene forventer fortsat i 2010 at realisere en omsætning på ca. 1,2 mia. kr. med et EBIT i intervallet 30-50 mio. kr.

I moderselskabet Schouw & Co. faldt omsætningen i kvartalet med 2,0 % til 1,696 mia. kr. Resultatet af primær drift blev forringet fra et underskud på 22,0 mio. kr. i første kvartal 2009 til et underskud på 37,0 mio. kr. i 2010. Udover Hydra-Grene var der også tilbagegang i datterselskaberne BioMar og Xergi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094