23948sdkhjf

Aluminiumsindustrien ønsker mere fokus på uddannelse

Industriens interesse for at anvende aluminium er i hastig vækst. Derfor vil AluCluster og en række virksomheder kortlægge, hvilke kompetencer medarbejderne skal have for at dække fremtidens behov.
Kompetenceudviklingsprojektet skal være gennemført umiddelbart efter sommerferien.

Efter møder med ledelsen i en række virksomheder vil projektgruppen gennemføre en række workshops med nøglemedarbejderne, og på den baggrund finde frem til en række anvendelsesorienterede uddannelsesplaner.

Støttet af Vækstforum
AluCluster gennemfører projektet sammen med Syddansk Universitet, Erhvervsuddannelsescenter Syd, Voksenuddannelsescenter Syd og Tønder Handelsskole.

De virksomheder, der medvirker i projektet arbejder til daglig med blandt andet produkter til profiler, overfladebehandling og konstruktion. Det er Secure/AluCast i Ll. Skensved, Alunord i Aarup, GMS i Esbjerg, HMK Bilcon i Gistrup, Ronstan Denmark i Vejle og Tønder-virksomhederne Hydro Aluminium Precision Tubing, Benteler Aluminium Systems og Hydro Aluminium Tønder.

Projektet støttes af Vækstforum i Region Syddanmark og den Europæiske Socialfond.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094