23948sdkhjf

Aasum Plast & Metal overtager Danfossproduktion

Aasum Plast & Metal overtager værktøjer og produktionen af sprøjtestøbte plastdele i mindre serier for Danfoss Nordborg.
For at opnå størst mulig konkurrenceevne har Danfoss Nordborg valgt at fokusere kræfterne på kerne-kompetencerne og derfor produceres der i dag ikke sprøjtestøbte plastemner i Nordborg.

Plastfabrikken i Nordborg er overtaget af SP Group, som producerer ”Høj-volumen-emnerne”, og Aasum Plast & Metal har overtaget nogle af de lidt mindre serie produktioner af sprøjtestøbte plastemner. Disse emner produceres i såkaldte moderforme, hvori der monteres indsatse, hvor de enkelte emner så er placeret.


Moderform med indsatse liggende i forgrunden. Foto: Aasum Plast & Metal A/S
Salgschef Leif Hedegaard Rasmussen fortæller, at det hele gik meget stærkt:

- Vi havde igennem en længere periode været i kontakt med Danfoss Nordborg, og i øvrigt igennem mange år har leveret emner til Sauer Danfoss. En dag ringede Ib Espersen, Director Of Operations i Nordborg, og spurgte om vi var interesseret i at komme og se de mange moderforme og stamindsatse med henblik på en mulig overtagelse. Svaret til Ib Espersen var et ja. Siden da er det gået rigtigt stærkt, og overtagelsen af formene fandt sted i løbet af et par måneder.

Aasum Plast & Metal er i dag "Preferred Supplier"
For at virkeliggøre en overtagelse af produktionen er der fra Danfoss’s side blevet stillet strenge krav. Det har blandt andet været nødvendigt at installere brandalarmer i både produktionen og i lagerlokalerne.

Danfoss tager ingen chancer, når det gælder om at sikre sine leverancer og dermed sikre sig tilfredse kunder. Aasum Plast & Metal er derfor stolte over at kunne sige, at vi nu er: ”Preferred Supplier” for Danfoss gruppen.

Salgschef Leif Hedegaard Rasmussen fortæller, at Aasum Plast & Metal i rigtig mange år har benyttet sig af produktion af plastemner i de såkaldte indsatse, som så sættes i en moderform.

Plastemner i lavt prisleje
Det er ikke usædvanligt, at en sådan værktøjsløsning kan produceres på 3-6 uger, og prisen kan ofte holdes i et lavt prisleje, typisk omkring 15-30.000 kr., lidt afhængigt af emnernes udformning osv. Under udviklingen og opstarten af nye produkter kan denne løsning derfor være en særdeles attraktiv løsning også set i forhold til løsninger fra Fjern Østen.

- Ved anvendelsen af sådanne løsninger er det en stor fordel at vi har egen værktøjsmager ”i huset”, således at vi hurtigt kan omstille værktøjerne og give en hurtig og god faglig service omkring vores leverancer, fortæller Leif Hedegaard Rasmussen.

Aasum Plast & Metal er en virksomhed grundlagt i 1946 med 27 ansatte, som har fokus på produktion af sprøjtestøbte emner i plast og stansede emner i metal.


Kilde: Aasum Plast & Metal A/S / www.aasum.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188