23948sdkhjf

Alslev Rustfri Montage udvider igen

Der er travlt hos Alslev Rustfri Montage - så travlt, at firmaet for anden gang inden for godt et år må udvide sine produktionsfaciliteter.
Alslev Rustfri Montage udvider igen. Med en stigende ordretilgang og en omsætningsfordobling i forhold til sidste år, er pladsen efterhånden for trang til at kunne følge med.

Derfor opfører virksomheden nu en fjerde hal på ca. 800m2, hvilket giver 30 pct. mere produktionsareal at boltre sig på. Hallen skal samtidig huse varemodtagelse, lager og enkelte montageopgaver. Desuden rummer den nye hal også en overdækket bejdse/vaskeplads.

Den nye hal opføres bag ved de tre øvrige haller og kommer til at ligge på tværs af disse. Det betyder, at der fremover bliver indkørsel bag ved hallerne fra Glarmestervej.- Vi forventer at tage de nye produktionsfaciliteter i brug medio oktober, oplyser salgsingeniør Tommy Laursen til Metal Supply.

Han oplyser endvidere, at virksomheden også har været i gang med at styrke sit bearbejdningscenter, hvilket har givet anledning til ændringer i produktionen. Det var et stigende behov for spåntagende bearbejdning, der fik Alslev Rustfri Montage A/S til at investere i den nye bearbejdningsmaskine.

Kilde: Alslev Rustfri Montage A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078