23948sdkhjf

LM Stålindustri opruster inden for drejning

Et nyt bearbejdningscenter er blevet installeret på fabrikken i Randers, og endnu en ny drejebænk er på vej.
Hidtil har LM Stålindustri kun udført drejeopgaver til husbehov på et par ældre drejemaskiner, men det skal der ændres på nu. På trods af den økonomiske afmatning har den randrusianske producent af maskiner og procesudstyr valgt at investere i et nyt bearbejdningscenter.

- Det er selvfølgelig lidt af en oprustning at investere i nye maskiner, sådan som tiderne er. Men satser man ikke, så vinder man jo aldrig, så vi er naturligvis spændte på, hvordan efterspørgslen bliver, når vi begynder at gøre lidt opmærksom på vores nye bearbejdningscenter, siger Jesper Herkert, der er afdelingsleder hos LM Stålindustri.

Bearbejdningscentret er af typen You Ji med et maksimalt sving på ø2000 mm samt en kapacitet på 8 ton på planet. Den maksimale højde er 1200 mm, og bearbejdningscentret har standard firebakket manuel kloplan på ø1600 mm.

Men her stopper investeringerne ikke, for i oktober kommer en Proking LC4006040 drejebænk med en svingdiameter på 1010 mm og en længde på 4100 mm. Dermed har LM Stålindustri opgraderet voldsomt, når det gælder drejekapacitet.

- Hidtil har vi primært drejet til opgaver internt i huset, men det er klart, at vi med den nye investering vil være interesserede i at lave flere underleverancer til andre. Derudover er en del af vores eget drejearbejde blevet varetaget af underleverandører, og det trækker vi naturligvis hjem, forklarer Jesper Herkert, og tilføjer:

- Udover de nye drejefaciliteter kan vi jo som bekendt også levere flamme-/finplasma-emner, hvilket gør os til en totalleverandør på drejeemner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094