23948sdkhjf

Værktøjsmesse rykkes til 2011

Nyskabelsen inden for maskiner, værktøj og øvrigt udstyr til metalbearbejdning, Værktøjsmaskiner-messen, flyttes til 22.–25. marts 2011 i Odense Congress Center.
På det seneste medlemsmøde i Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening, DVF, har medlemmerne besluttet at flytte tidspunktet for Værktøjsmaskiner-messen i Odense, så den holdes 22.–25. marts 2011.

- Tidernes ugunst taget i betragtning virker det oplagt, at vi rykker arrangementet et år, så vi kan være helt sikre på at give den danske metalindustri en absolut top-oplevelse, når vi slår dørene op, siger direktør Kim Nielsen, Yamazaki Mazak Danmark A/S, der er formand for DVF.

Han understreger samtidig, at han har set de første indikationer på, at efterveerne af finanskrisen er ved at fortage sig. Omvendt ser han ingen grund til at fremskynde afholdelsen, når der nu er mulighed for at optimere oplevelsen for de besøgende ved at rykke messen til 2011:

- Interessen og opbakningen til Værktøjsmaskiner har været helt fantastisk, men finanskrisen har sat sine spor, og alle investeringer er taget op til genovervejelse, siger Kim Nielsen, og fortsætter:

- Vi oplever imidlertid stigende interesse for køb af maskiner nu. Omvendt er det jo slet ikke på det niveau, som vi havde, da vi skabte forudsætningerne for messen. Og for os har det hele tiden været vigtigt, at vi alle i foreningen er samlet om at vise den danske metalindustri de absolut seneste muligheder. Der går ikke noget af os for at rykke på datoerne, når det kan medvirke til at gøre oplevelsen endnu bedre, siger Kim Nielsen.

Kilde: Odense Sport & Event - http://www.ose.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094