23948sdkhjf

Atter direktørskifte hos DanSteel

Der er atter direktørskifte hos Dansteel A/S. Organisationens rokade i marts får nu en ny drejning, eftersom administrerende direktør, Alexey Lapshin, har opnået præsidentudnævnelse.
Administrerende direktør, Alexey Lapshin, der tiltrådte chefposten i marts er nu blevet udnævnt til præsident for stålkoncernen Novolipetsk Steel (NLMK) i Rusland, der bl.a. ejer DanSteel A/S i Frederiksværk. Det betyder rokader i organisationen.

Alexey Lapshin har været ledende konsulent for DanSteel A/S siden selskabets start i oktober 2002 og har siden marts i år været administrerende direktør.

Direktør Lapshin fratræder sin stilling som administrerende direktør ved udgangen af juni måned 2006, og det vil være viceadministrerende direktør Igor Sarkits, der fra 1. juli 2006 overtager chefstolen. Den øvrige organisation fortsætter som hidtil.

Igor Sarkits har siden begyndelsen af 2003 virket som teknisk konsulent for produktionen af plader og den teknologiske udvikling af virksomheden. Siden marts måned i år har Igor Sarkits været viceadministrerende direktør for virksomheden i Frederiksværk.

Alexey Lapshin udtræder også af DanSteel A/S’s bestyrelse, hvor Igor Sarkits indtræder som nyt bestyrelsesmedlem.

Kilde: Dansteel A/S. http://www.dansteel.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094