23948sdkhjf

Vestas åbner ny fabrik i Kina

Vestas-koncernen har besluttet at etablere en generatorfabrik i Tianjin, Kina og forsøger således at skabe sig de bedste forudsætninger for at imødekomme væksten på det asiatiske marked.
Etableringen vil blive påbegyndt så hurtigt som muligt, og Vestas forventer, at fabrikken vil kunne producere de første generatorer i andet kvartal 2007. Fabrikken vil fra starten have en årlig produktionskapacitet på ca. 350 stk. 2 MW generatorer.

- Det har været naturligt at vælge en placering i TEDA (Tianjin Economic-Technological Development Area), som vi allerede har et godt samarbejde med, og etableringen af endnu en generatorfabrik vil ligeledes sikre forsyningen af generatorer til vores nye nacelle- montagefabrik i Tianjin, meddeler Søren Husted, adm. direktør for Vestas Nacelles A/S.

Vestas’ investering i fabrikken udgør ca. EUR 8,5 mio., og generatorfabrikken vil fra starten beskæftige ca. 75 medarbejdere.

- Generatorfabrikken i Kina vil give os de bedste forudsætninger for at imødekomme den vækst, vi oplever på det asiatiske marked generelt og det kinesiske marked i særdeleshed. siger Thorbjørn N. Rasmussen, adm. direktør i Vestas Asia Pacific A/S.

Ovennævnte investering påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til de samlede investeringer i 2006.

Kilde: Fondsbørsmeddelelse fra Vestas. http://www.vestas.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125