23948sdkhjf

Carl Hassing fejrer åbningen af nyt showroom

I dagene 10.-12. juni indvier værktøjs- og maskinleverandøren sit nye, store showroom i Odense.
Det nye showroom ligger blot 1.000 meter fra Carl Hassings hovedkontor på Hvidkærvej i Odense SV, og dermed er der gode muligheder for at integrere det i det daglige salgsarbejde.

- Det har stor betydning for os, at vi nu kan vise den bredde og dybde, vi har inden for svejsning, svejseteknik, værktøj og værktøjsmaskiner. Det har vi haft alt for ringe muligheder for tidligere. Så jeg er sikker på, at det nye showroom kan give masser af inspiration til vores kunder, fortæller administrerende direktør Aage Mikkelsen.

Det vil man gerne give en smagsprøve på ved åbent hus-arrangementet, hvor flere af virksomhedens agenturer vil være udstillet.

- I den forbindelse kan jeg nævne, at vi lige har indgået samarbejde med Universal Robots, som er prisbillige og enkle robotter. Dem forventer vi os meget af i forbindelse med salg til fx håndteringsopgaver, og det er en af de produktgrupper, vi vil demonstrere ved åbent hus-arrangementet. Derudover vil vi også demonstrere værktøj fra flere af vores samarbejdspartnere som fx Mitsubishi, siger Aage Mikkelsen.

Han forventer i det hele taget, at det nye showroom vil få stor betydning for Carl Hassing.

- Det at vi flytter en del aktiviteter væk fra hovedkontoret gør det muligt for os at dyrke andre elementer som fx faglige arrangementer. Vi vil begynde at planlægge løbende aktiviteter. Vores palette af produkter er jo meget bred, så der vil blive temaer inden for de forskellige segmenter, som vi arbejder med, lyder det fra Aage Mikkelsen.

Udover de 1.000 kvadratmeter showroom indeholder den nye bygning yderligere 2.000 kvadratmeter, der blandt andet er blevet indrettet som lager. Det har givet et logistisk løft, idet man nu kan flytte et fjernlager, der tidligere var placeret i Fredericia.

Derudover er der i de nye lokaler blevet plads til en afdeling for beklædning. Sortimentet i Hassing Erhvervsbeklædning omfatter både traditionelt arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj til enhver arbejdssituation, samt profiltøj og tøj til aktiv fritid.

Du kan ved selvsyn se det nye showroom, når Carl Hassing inviterer til åbent hus på Hvidkærvej 7, 5250 Odense SV, onsdag den 10. juni og torsdag den 11. juni kl. 8.00-16.00 og fredag den 12. juni kl. 8.00-15.00.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078